En motorcykel rejse gennem den sagnomspundne ø Madagaskar byder på kørsel i storslåede landskaber med enestående natur og dyreliv, kvægmarkeder med zebu-okser og landsbyer hvor tiden synes at stå stille.

”Vruuuuuuum!!” Motorcyklen drøner gennem bjerglandskabet og rundt i svinget, hvor en barfodet hyrde driver en flok brogede zebu-okser ned ad asfaltvejen. Lyden fra motorcyklen får en af de store okser til at flygte forskrækket ud af flokken og tværs over vejen i store spring, men straks er den barfodede hyrde over den, ogmed sin bambuskæp hævet over hovedet får han gennet oksen tilbage i flokken, der dovent traver videre. Jegskifter til første gear og triller langsomt forbi dyrene på min motorcykel og giver en opadvendt tommelfinger tilhyrden, som tak for hans flotte indsats med at holde styr på sit kvæg. ”Halloooo Fassa!”, råber han tilbage,mens han rækker hånden i vejret til en hilsen mens han smiler. ”Fassa” betyder ”hvid mand” på malagassisk,
der er det lokale sprog.

Vi er på motorcykelrejse i højlandet i det centrale Madagascar, hvor kvægdrivere, oksekærrer og sæbekassebiler er et mere almindeligt syn på landevejen end biler, busser og motorcykler. Himlen er blå, luftener frisk, og vejen snor sig forbi søvnige landsbyer med lerklinede huse, hvor tiden synes at stå stille, bortset franår de mange børn i landsbyerne får øje på vores forkromede motorcykler, der lyser op i landskabet ogreflekterer solens stråler. Synet gør, at de straks løber ned til vejen, mens de vinker og hujer. De mest modige af dem stikker hånden frem til et ”high five”. En underspillet hilsen i form af en løftet hånd frakoblingshåndtaget bliver belønnet af hvin og skrig fra de begejstrede landsbybørn – deres dag er reddet. Ogens egen ligeså, for det føles næsten som om man kører den sidste strækning af Tour de France, så megen begejstring og livsglæde udstråler børnene!

Madagaskar – hvor Asien møder Afrika

Her i Madagaskar mødes Asien og Afrika både geografisk og kulturelt. Befolkningen er en blanding afefterkommere fra detøstlige Indonesien, der for mange hundrede år siden sejlede mange tusinde kilometer ikanoer helt fra Sulawesi, der ligger i den sydvestlige del af det Indiske Ocean. Denne del af befolkningen erkendetegnet ved deres asiatiske ansigtstræk, men de har gennem mange århundreder blandet sig medefterkommer fra et andet folkeslag, der stammer fra den swahili-talende del af befolkningen i det østlige Afrika, samt efterkommere af indiske, pakistanske og arabiske købmænd, franske og engelske koloniherre ogpirater, hvilket har skabt en mangfoldig befolkning og en sammensat kultur som gør tropeøen Madagaskar til noget helt specielt.

Her i højlandet slår vejen store sving gennem bjerglandskabet, og man kunne derfor rigtigt nyde at rive motorcyklen skiftevis fra højre til venstre side, hvilket giver en herlig sejlende fornemmelse af ren køreglæde.Der er en sand fornøjelse at køre motorcykel på de snoede bjergveje, over bjergpas med storslåede udsigter og gennem det grønne og frodige højland, langs floder og søer, gennem traditionelt landbrugsland med terrasser af rismarker, der ligesom i Asien er formet på bjergskråningerne. De mange forskellige bjergpas, vi krydsede,havde svimlende udsigter, og under os, i dalene, glimtede sollyset som tusinde spejle i demange floder ogrismarker.

Vi gjorde en del stop på vores første dag på motorcyklerne, da synet af både det storslåede landskab og detfarverige folkeliv langs landevejen var nyt og overvældende. Der duftede af brænderøg og grillstegt oksekød fragløderne på de små gadekøkkener, der var at finde overalt på markedspladserne og ved de små rastepladser,hvor de lokale busser var pakket til bristepunktet med mennesker. På bussernes tag var gamle rustne cykler surret fast sammen med fletkurve med levende høns og kyllinger, der skræppede op hver gang bussen kørte over en bump eller ned i et hul vejen. Udover de få lokale busser er det hovedsageligt oksekærrer, der benyttes til at transportere varer rundt i Madagaskar, hvilket giver en sjov stemning af nybyggerliv her i et afrikansk land.

Hvor end vi holdt ind til siden og parkerede motorcyklerne oplevede vi de lokales gæstfrihed og nysgerrighed.Tæt på et af vores overnatningssteder, der lå langt ude i bjergene, besøgte vi en lille landsbyskole, hvor en ung fransk lærerinde viste os rundt og fortalte at forældrene herude på landet betalte børnenes skolegang ved at donere en 1 tørrede kop ris om ugen til skolen, da der, ifølge lærerinden, ikke eksisterede en decideret pengeøkonomi herude. Udenfor indgangen til skolen stod der plastikspande, hvor skolebørnenes forældre kunne ”afregne” med forstanderen.

Fra Amazonas til Nevada. Madagaskars landskab er mangfoldigt

Madagaskar kaldes også for det 8. kontinent og med god grund, skulle vi erfare, for landskabet skifter konstant karakter. Den store tropeø er overordnet opdelt i tre zoner: En grøn og frodig østkyst med tæt og nærmest uigennemtrængelig regnskov og brusende floder, et centralt højland bestående af landbrugsland samt en vestkyst, hvor der næsten ingen nedbør falder, og derfor præget af et ørkenlignende tørt og goldt landskab med tornede kaktus og kolossale baobabtræer.

På den første del af turen tog vi en afstikker ud østpå og kørte gennem den tætte regnskov ad en perfekt snoet asfaltvej langs en stor brusende flod, der mundede ud i etstort og øredøvende vandfald. Ikke langt herfra parkerede vi vores motorcykler og gik en lille tur gennem junglen i det kuperede terræn i nationalparken Ranomafana, hvor vi var så heldige at spotte en flok brune lemurer, menneskeaber, der lever af bambusskuddene i den tætte jungle, og vi kom helt tæt på dem. Lemurer lever kun på Madagaskar og naboøerne Comorerne, og der findes cirka 30 forskellige arter.

Den medbragte frokost blev indtaget på en bakketop, hvor der var udsigt over store floder og tæt, grøn jungle så langt øjet rakte, så man næsten følte, at man kiggede ud over Amazon-junglen. Ikke mere end 120 kilometer vestpå var junglen forvandlet til et tørt bjerglandskab, præget af korngule rismarker, som man ser dem ved foden af Himalaya i Nepal eller i bjergene i det nordlige Vietnam. Her i Madagaskars centrale højland stod deneongrønne tebuske på snorlige rækker, som ligusterhække, da vi drejede fra hovedvejen og kørte ned mod vores hotel.

Vi gjorde et stop her og besøgte en gammel tefabrik, hvor vi så hvordan teen blev plukket, og hvordan produktionen af te foregår her i Madagaskar Fra de snoede bjergveje i højlandet og omkring te-plantagerne kørte vi videre mod vest, og endnu engang skiftede landskabet karakter, da store, sandfarvede plateauer dukkede op i horisonten. Landskabet blev stadig mere udtørret og gulligt og mindede her om Nevada-ørkenen og det sydvestlige USA med de store åbne vidder. Vejen var her bred, asfalteret og med store, bløde sving så vi kunne for alvor få motorcyklerne op i høj fart og mærke den tørre vind rive i tøjet, alt imens landskabet gled forbi, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Efter et par timers kørsel med høj hastighed gjorde vi stop ved et skovbryn for foden af et højt bjerg.

Her lå et lille naturreservat ved navn Anja Reserve, og dette sted byder på en helt enestående mulighed for at se de sort-hvide lemurer, der lever på denne del af tropeøen. På vores lille vandretur ind i skovbrynet kunne vi hører lemurer kalde på hinanden og vi så ca. 20 lemurer, der legede tagfat i trækronerne og på klipperne.

Vi fortsatte vores kørsel med kurs mod sydøst og kunne her køre langt hurtigere end de sidste mange dage i højlandet, hvor vejene var meget snoede. Vi var fremme ved vores hotel nær Isalo National Park tids nok til at se solen synke over bjergene, mens vi nød en kølig øl.

Når mørket var faldet på i Madagaskar, og motorcyklerne var sikkert parkeret ved hotellerne, gik vi hver aften på opdagelse i det spændende køkken, der er en blanding af asiatiske, østafrikanske og franske madtraditioner med menuer som oksebøffer, stegte andelår med pebersauce og til tider lokale kød- og fiskeretter, der var krydret med vanilje. Dertil hører, at den lokalt bryggede sukkerrørsrom i Madagaskar ofte tilsættes krydderier som vanilje og kardomme eller frugter fra baobabtræet, kokos og banan, og på den måde har man i Madagaskar tradition for at brygge krydderrom, lidt ligesom vi i Danmark kreerer vores egne kryddersnaps.

Til vestkysten, hvor baobabtræerne gror

Efter et besøg i Isalo National Park, hvor vi vandrede gennem bjerglandskabet, svømmede i svalende vandfald, kom helt tæt på brune lemuer og spiste en udendørs frokost tilberedt over åben ild, sadlede vi op igen og kørte den sidste strækning mod Madagaskars vestkyst. Turen gik her over en højslette og forbi store familiegravpladser, der var udsmykkede med horn fra zebu-okser og træfigurer, der forestillede zebu-okser.

Ifølge traditionen bliver graven åbnet ca. tre år efter at et familiemedlem er gået bort, og så udføres et ritual,der kaldes for famadihana, hvor knoglerne fra den afdøde bæres ned til en flod eller til den nærmeste sø, hvor de vaskes og efterfølgende svøbes i klæder, inden de lægges tilbage i graven. Hele ritualet er ledsaget dans og musik. Efter knoglerne fra den afdøde er lagt tilbage i familiegraven, bliver det afdøde familiemedlem nubetragtet som en af forfædrene, hvis ånd lever side om side med de levende.

Den sidste strækning gennem tropeøen gik ud til østkysten, og efter et par timers kørsel ad henholdsvis lige landevej og store bløde sving dukkede de første store baobabtræer op langs landevejen. Vi fortsatte øst på til vores hotel, der lå lige ned til en hvid sandstrand med udsigt over Mozambique Kanalen, som havet hedder her på Madagaskars vestkyst.

Vi kunne denne aften nyde en smuk solnedgang over havet. Her ved vestkysten ligger naturreservat, Ifaty Baobab Reserve, i et knastørt og sandet landskab. Her så vi nogle meget spektakulære baobabtræer, der stod spredt i det der bedst kan betegnes som en troldeskov med alverdens besynderlige gevækster. Baobabtræerne her er karakteriseret ved at de har en tyk stamme, brun bark, og trækronen udgøres af ganske få strittende grene, med meget få grønne blade og, på denne årstid, med store brune frugter, som man også kan købe på de lokale markeder langs vestkysten.

Vores tur tilbage til hovedstaden, Antananarivo, og derfra videre mod Danmark foregik med fly tidlig næste morgen, og vi kunne fra flyet se ned over landskabet og den rute, vi havde tilbagelagt på motorcykel tværs over tropeøen Madagaskar.

Faktabox

Vi kørte KTM 790, Honda 350 kubik, African Twin 750 Kubik og Honda Tenere 650 kubik.

Enhver med dansk pas kan få et turistvisum ved ankomsten til Madagaskar.

Det internationale kørekort er gyldigt i Madagaskar.

Madagaskar har omkring 22 millioner indbyggere.

Klimaet er tropisk, så det er varmt hele året rundt. Dog kan det blive køligt i bjergene i det centrale Madagaskar.

I Madagaskar har hotellerne en god standard. På de fleste hoteller og i større byer kan man få alle former for vestlig mad, og især det franske køkken er udbredt.

Langs kysten serveres eksotiske fisk og skaldyr.

M.C. ASIEN arrangerer motorcykelrejser med lokalkendt dansk motorcykelguide i Madagaskar og tager sig af alt det praktiske.