[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”4.24.0″ custom_padding=”2px|||||” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_row _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” width=”100%” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
En motorcykelrejse gennem Peru byder p\u00e5 alle slags t\u00e6nkelige landskaber. Samtidig er det en enest\u00e5ende mulighed for at komme helt t\u00e6t p\u00e5 landets oprindelige, indianske befolkning, der nedstammer fra inkaerne.<\/strong><\/p>\n \u201dSe! En andeskondor!\u201d, udbryder vores peruanske motorcykelguide, Coco. Hans pegefinder dirrer og stritter ud i luften i retning af en k\u00e6mpestor, sort skygge, der kommer glidende fra en fjern, forreven bjergtop og videre henover bjergsiden til den gr\u00f8nne dal, hvor vi st\u00e5r og nyder udsigten. Vores blikke f\u00f8lger kondoren til den er som en lillebitte prik i horisonten, der langsomt forsvinder. Og lige s\u00e5 hurtigt, som den dukkede op, er denne \u00e5dsel\u00e6der, med et vingefang p\u00e5 ca. 3,2 meter og en v\u00e6gt p\u00e5 15 kilo, nu v\u00e6k igen.<\/p>\n Vi befinder os midt i Andesbjergene i Peru, inkaernes gamle rige, og bagved os holder vores Suzuki og Honda 650 kubik motorcykler, der s\u00e5 let som ingenting har taget os fra Stillehavskysten og her op i sm\u00e5 3.000 meters h\u00f8jde. \u201dInkaerne havde tre hellige dyr i deres tro\u201d, fort\u00e6ller Coco, og vi tr\u00e6kker sammen omkring ham her p\u00e5 bjergskr\u00e5ningen, her i en krydsild af en bagende sol fra en dybbl\u00e5 himmel og en k\u00f8lig vind, der bl\u00e6ser oppe fra gletsjerne. \u201dKondoren, der repr\u00e6senterer himlen og guderne. Pumaen, som symboliserer jorden og menneskene, og slangen, symbolet p\u00e5 underverdenen og de d\u00f8de; forf\u00e6drene. Dette, mis amigos (mine venner), var inkaernes treenighed\u201d, afslutter han.<\/p>\n Vi takker. Det er en forn\u00f8jelse at l\u00e6re s\u00e5 meget om historien og kulturen, mens man er afsted p\u00e5 motorcykel. Det er vi enige om \u2013 med et anerkendende nik i rundkredsen. Der er stille her i Andesbjergene, ingen trafik, fine asfalterede veje og lige nu og her kun stilheden, roen og vinden, der suser. Men der varer kun lige indtil vi f\u00e5r t\u00e6ndt for maskinerne, der br\u00f8ler som bjergpumaer. Hjelmene klikker, lynl\u00e5sene sippes, og snart glider ogs\u00e5 vi gennem bjergene, i den retning hvor andeskondoren forsvandt.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/StillehavskystenAndelsbjergene2.jpg” title_text=”StillehavskystenAndelsbjergene2″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Hvem ville ikke v\u00e6re misundelig p\u00e5 en, der har valgt at bruge sine opsparede ferieuger og sparepenge p\u00e5 at k\u00f8re afsted p\u00e5 motorcykel under Andesbjergenes toppe, forbi vulkaner og azurbl\u00e5 bjergs\u00f8er og opleve den frihed, man kun kan opleve p\u00e5 en velsmurt motorcykel? Og s\u00e5 i s\u00e5 fjerne og eksotiske egne som Sydamerika. Mens vi k\u00f8rer afsted, kan vi dufte blomster og gr\u00e6s i dalene, det friske brusende vand fra floder og vandfald og den pirrende duft af br\u00e6nder\u00f8g fra b\u00e5l i de sm\u00e5 landsbyer, hvor der grilles saftige, gule majsfodrede kyllinger.<\/p>\n Vekselvirkningen mellem varmen fra dalene og den k\u00f8lige forfriskende bjergluft p\u00e5 bjergpas i ca. 4.000 meters h\u00f8jde, mens man skiftevis river motorcykel fra side til side, fra h\u00f8jre til venstre i de mange sving p\u00e5 de snoede bjergveje, f\u00e5r det til at sitre i kroppen af rejselykke og k\u00f8regl\u00e6de. Dette er vist det t\u00e6tteste, man kan komme en f\u00f8lelse af frihed, n\u00e5r motorcyklen g\u00f8r dr\u00f8mme til virkelighed og forl\u00f8ser udl\u00e6ngslen efter fremmede horisonter og motorcykeleventyr. Og vi bl\u00e6ses omkuld af det storsl\u00e5ede landskab, mens \u00f8rken, h\u00f8jsletter med vilde, gr\u00e6ssende, gulbrune vikunjaer, et kameldyr, og forrevne gr\u00e5 tinder af granit glider forbi. Og alle, der k\u00f8rer motorcykel, ved jo, at har man f\u00f8rst har f\u00e5et benzin i blodet, ja, s\u00e5 er der ingen vej tilbage. For hvis man selv kan v\u00e6lge, hvordan verden skal opleves, hvem vil s\u00e5 ind i en stor aflukket turistbus? Ikke os motorcyklister!<\/p>\n Og det ser vi ogs\u00e5, n\u00e5r vi overhaler en turistbus, hvor de rejsende sidder som fisk i et akvarie og sender os lange, stj\u00e5lne blikke. N\u00e5r vi holder ind p\u00e5 en rasteplads for at l\u00e5ne toilettet, sp\u00f8rger turisterne fra USA, Frankrig og Kina os om, hvor vi kommer fra, tager billeder af os, og selfies af sig selv med vores motorcykler, og de vil h\u00f8re, om vi mon er k\u00f8rt hele vejen fra Danmark? Vi f\u00f8ler og lidt som rockstjerner for en stund, men f\u00f8lelsen varer kun lige, indtil vi ser, at der er andre rejsende, der kommer ned ad vejen p\u00e5 mountainbikes, men al deres bagage i sidetaskerne! Ja, s\u00e5 m\u00e5 overgive os, for de er s\u00e5 seje, n\u00e5r de kan tage den tur i sm\u00e5 4.000 meters h\u00f8jde p\u00e5 en rugbr\u00f8dsmotor!<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/StillehavskystenAndelsbjergene3.jpg” title_text=”StillehavskystenAndelsbjergene3″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Et kranie kigger op p\u00e5 os fra et hul i \u00f8rkenen med noget, der ligner et grotesk, forstenet smil. Vi har parkeret vores motorcykler i sandet ved byen Nazca i den nordlige del af Atacama\u00f8rkenen, et af verdens t\u00f8rreste steder. Og synet af de tomme \u00f8jenhuler giver kuldegysninger, selvom temperaturen er over de 30 grader celsius. Rundt omkring er der andre grave fra det, der kaldes for Nazca-civilisationen. Det var p\u00e5 denne m\u00e5de, de begravede deres d\u00f8de, fort\u00e6ller vores guide. Siddende op, ansigtet vendt mod solopgangen, og de fik majs og chicha, inkaerne svar p\u00e5 \u00f8l, med til livet i det hinsides. Det er en af disse civilisationer, som inkaerne st\u00e5r p\u00e5 skuldrene af, fort\u00e6ller han videre. Inkaerne var blot en af mange h\u00f8jtudviklede samfund, f\u00f8r spanierne kom hertil.<\/p>\n Ud over disse grave, har denne Nazca-civilisation efterladt sig nogle linjer og formationer i den omkringliggende sten\u00f8rken, som kun kan ses fra en flyver. Det m\u00e5 vi selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 opleve, s\u00e5 vi tager til den lokale lufthavn, hvor der ikke er sikkerhedskontrol, s\u00e5 man g\u00e5r direkte ud p\u00e5 landingsbanen og ombord p\u00e5 et lille propelfly, hvor alle passagerer har vinduesplads. Vi f\u00e5r udleveret h\u00f8retelefoner, og s\u00e5 snart vi er et par kilometer oppe i luften, h\u00f8rer vi pilotens stemme i den skrattende h\u00f8jtaler: \u201dHummingbird skrat-krat on your rigth!! Hummingbird skrat-skrat on your rigth!!\u201d (Kolibri til h\u00f8jre side) Og ganske rigtig kan vi, i flyets h\u00f8jre side, nede i sten\u00f8rkenen se en tydelig tegning af hvide streger p\u00e5 en sort-brun baggrund, der forestiller en kolibri med det karakteristiske lange n\u00e6b.<\/p>\n Men n\u00e6ppe har vi f\u00e5et grebet ud efter kameraet og f\u00e5et det t\u00e6ndt, f\u00f8r der lyder et \u201dVRUUUM\u201d, og man m\u00e5 holde godt fast i s\u00e6det, da propelflyveren vender 180 grader, og pilotens stemme igen skratter l\u00f8s: \u201dHummingbird on your left!\u201d (Kolibri p\u00e5 venstre side), og nu er det passagererne i flyets venstre side, der har udsigt til tegningen af kolibrien. Og s\u00e5dan fors\u00e6tter det de n\u00e6ste ca. 25 minutter: Vi ser figurer, der ligner aber, kondorer samt geometriske m\u00f8nstre som trekanter, rektangler og spiraler og en lille bizar mandslignende figur, som piloten omtaler som en \u201dastronaut\u201d. Vi lander igen p\u00e5 jorden, let omt\u00e5get efter den intense flyvetur, mens sp\u00f8rgsm\u00e5lene rumsterer i hovedet: Hvorfor gjorde disse mennesker fra Nazca- civilisationen, for ca. 1500 \u00e5r siden, s\u00e5 meget ud af at skabe disse formationer i \u00f8rkenen, som kun kunne ses fra himlen? Hvad var form\u00e5let dog med dette? Svaret bl\u00e6ser i den t\u00f8rre \u00f8rkenvind.<\/p>\n Vi sadler op og rider videre p\u00e5 vores jernheste her i udkanten af Atacama\u00f8rkenen, som en lille arm\u00e9 af spanske conquistadorer. Ikke for at erobre inkaguld, men for at g\u00f8re os selv rige p\u00e5 uforglemmelige motorcykelrejseminder.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/StillehavskystenAndelsbjergene4.jpg” title_text=”StillehavskystenAndelsbjergene4″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n \u201dViva la revolution\u201d er et kendetegnende slogan for de sidste \u00e5rhundreders historie her i Sydamerika. Op gennem 1800-tallet l\u00f8srev landene sig fra koloniherrerne i Europa, efter lange, blodige uafh\u00e6ngighedskrige, og i 1900-tallet fulgte adskillelige revolutioner, modrevolutioner og borgerkrige. En af det 20. \u00e5rhundredes mest ber\u00f8mte latinamerikanske revolution\u00e6re, er Ernesto \u201dChe\u201d Guevara fra Buenos Aires i Argentina, der k\u00f8rte p\u00e5 motorcykel, blandt andet gennem Peru, og m\u00f8det med den udbredte udbytning, ulighed og fattigdom i 1950\u2019ernes Latinamerika, gjorde, at han blev revolution\u00e6r.<\/p>\n Han blev senere fanget og likvideret i Bolivia af CIA. Men i \u00f8jeblikket er det hverken en socialistisk revolution eller en borgerlig modrevolution, der finder sted i Peru. Det er en sand madrevolution, som man spiser sig igennem! For de fire klimazoner og et terr\u00e6n med kystlinje, bjerge og Amazonjunglen g\u00f8r, at der findes stort set alle slags t\u00e6nkelige afgr\u00f8der, fisk, k\u00f8d og krydderier her i Peru. Og inden for det sidste \u00e5rti er peruansk mad blevet popul\u00e6r spise verden over, og Peru er blevet et sandt Mekka for madturisme. I hovedstaden, Lima, er der skudt adskillelige Michelin-restauranter op, som har specialiseret sig i at lave mad med udelukkende lokale r\u00e5varer. Salt udvindes fra varme kilder i Andesbjergene, og majs i alle regnbuens farver dyrkes i h\u00f8jlandet.<\/p>\n Majs bruges til at lave Chicha Morada, en lillafarvet g\u00e6ret drik, som nydes alle steder i landet. I Peru findes der mere end 3.000 forskellige kartoffelsorter, og selve kartoflen stammer jo ogs\u00e5 her fra Andes og vokser side om side med quinoa. Quinoaplantens fr\u00f8 ligner hirse og har v\u00e6ret dyrket her i Andesbjergene i mere end 5.000 \u00e5r, og den gror fint her i de golde, k\u00f8lige og utilg\u00e6ngelige egne. Inkaerne kaldte quinoa for \u201cModerkornet\u201d, og for dem var det helligt. Ved festlige lejligheder serveres der helstegte marsvin. De holdes i bure i landsbyerne og betragtes som en delikatesse og er en dyr og eksklusiv spise p\u00e5 disse kanter. Denne s\u00e6rlige egnsret er endda afbilledet p\u00e5 et maleri en katedral i byen Cusco, hvor Jesus og hans tolv disciple har nadver og spiser det sidste m\u00e5ltid sammen. For if\u00f8lge maleren, skulle Guds s\u00f8n da ogs\u00e5 smage det l\u00e6kre marsvin! En anden af Perus nationalretter er Ceviche, en fiskesalat, som best\u00e5r af r\u00e5marineret fisk med lime, salt, l\u00f8g og hakket chili. Denne ret er lidt nemmere at f\u00e5 ned end det f\u00f8rn\u00e6vnte marsvin.<\/p>\n Efter en lang dag i sadlen spiser vi os gennem Peru med en appetit som sultne bjergpumaer. Coco, vores guide, hakker marsvin ud, skindet er spr\u00f8dt, hoved og kl\u00f8r er med p\u00e5 tallerkenen, og det smager lidt som kanin, bliver vi enige om ved bordet, mens vi sk\u00e5ler i lokal peruansk, sukkerr\u00f8rsrom og Pisco Sour. Perus nationale cocktail laves p\u00e5 pisco, en lokal br\u00e6ndevin, der minder om grappa, blandes med limejuice, sukker, tils\u00e6ttes piskede \u00e6ggehvider, s\u00e5 hele herligheden serveres skummende, let og luftig, s\u00f8d og frisk p\u00e5 en og samme gang. Vi pr\u00f8ver ogs\u00e5 grillet oksehjerte p\u00e5 spyd, confiteret, langtidsstegt svinek\u00f8d med spr\u00f8dt skind, serveret med mos fra s\u00f8de kartofler og r\u00f8dbede. Endvidere rosastegte alpaka-medaljoner. Alpakaen er i familie med lamaen, k\u00f8det er m\u00f8rker\u00f8dt og minder i smagen om kronvildt og serveres med trefarvet quinoa og n\u00f8dder, s\u00e5 det knaser, og med en s\u00e6rlig kompot af b\u00e6r.<\/p>\n Velbekomme! Ud over, at den nuv\u00e6rende madrevolution g\u00f8r det til en sand forn\u00f8jelse at rejse i Peru, s\u00e5 skaber den ogs\u00e5 arbejdspladser og tiltr\u00e6kker turister fra hele verden. Den peruanske madrevolution har samme koncept som det nye nordiske k\u00f8kken, hvor der benyttes lokale, s\u00e6sonbestemte r\u00e5varer.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/StillehavskystenAndelsbjergene5.jpg” title_text=”StillehavskystenAndelsbjergene5″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Vi har k\u00f8rt vores motorcykler gennem Perus spektakul\u00e6re \u00f8rkenlandskaber og over bjergpas i Andes, og nu g\u00e5r vores sidste str\u00e6kning gennem Amazonjunglen. Vi starter i inkaernes hellige dal i Andesbjergene, i ca. 2800<\/p>\n meters h\u00f8jde, og bev\u00e6ger os over to bjergpas i t\u00f8rt, goldt og forrevet landskab, bjergpumaens jagtmarker, til vi passerer et bjergpas med udsigt til Amazonjunglen, og et endel\u00f8st ocean af gr\u00f8n jungle \u00e5bner sig for vores \u00f8jne. Som med et trylleslag er landskabet forandret. Vi k\u00f8rer videre ned i den t\u00e6tte vildtvoksende t\u00e5geskov og opsluges af dens m\u00f8rke. Men kan n\u00e6sten ikke se ind i junglen, da der er som en mur af gr\u00f8nt og sort. Skyerne glider forbi tr\u00e6kronerne, orkideer vokser p\u00e5 stammerne, og sortgr\u00f8nne kolibrier drikker sukkervand af et foderbr\u00e6t med flydende f\u00f8de. Pludselig h\u00f8res den summende lyd fra deres vinger. Den t\u00f8rre vind fra Andes er afl\u00f8st af en fugtig varme.<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/StillehavskystenAndelsbjergene1.jpg” title_text=”StillehavskystenAndelsbjergene1″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n Fra junglen g\u00e5r turen tilbage til Cusco i Andesbjergene, hvor vi parkerer motorcyklerne og tager den sidste str\u00e6kning med tog til inkakongernes forladte by, Machu Picchu. Her kan man ikke komme til p\u00e5 motorcykel. Vi vandrer mod toppen, gennem t\u00e6t skov af bambus, og f\u00e5r fornemmelse af en \u00e5benbaring, da vi ser ud over ruinerne af det gamle inka-citadel. Machu Picchu betyder \u201dden gamle bjergtop\u201d p\u00e5 quechua, sproget i andesregionen, og det er et pr\u00e6gtigt syn, da det gamle citadel fra 1400-tallet er omgivet af skarpe bjerge bevokset med t\u00e5geskov.<\/p>\n If\u00f8lge ark\u00e6ologerne var det et retr\u00e6tecenter for inkaaristokratiet og gejstligheden fra Cusco, Inkaemperiets hovedstad, og Machu Picchu ligger ca. fem dages vandring derfra. I Machu Picchu trak inkaaristokratiet sig tilbage fra deres politiske liv for ca. 500 \u00e5r siden for at tilbede deres solgud, Inti. Stedet udgraves og udforskes stadig af ark\u00e6ologer. Vi g\u00e5r p\u00e5 opdagelse i ruinerne og studerer alle detaljerne, inden vi tager toget tilbage til bjergbyen, Cusco.<\/p>\n Her ser vi byen, der summer af b\u00e5de indianske markedspladser og spanske katedraler, og om aftenen tager vi p\u00e5 spillestedet Ukuku, hvor der langes skummende Pisco Sour- cocktails over disken, og et stort orkester s\u00e6tter gang i dansegulvet, s\u00e5 latinofeberen stiger. Og vi sk\u00e5ler for en storsl\u00e5et motorcykelrejse gennem Peru!<\/p>\n [\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":" En motorcykelrejse gennem Peru byder p\u00e5 alle slags t\u00e6nkelige landskaber. Samtidig er det en enest\u00e5ende mulighed for at komme helt t\u00e6t p\u00e5 landets oprindelige, indianske befolkning, der nedstammer fra inkaerne. \u201dSe! En andeskondor!\u201d, udbryder vores peruanske motorcykelguide, Coco. Hans pegefinder dirrer og stritter ud i luften i retning af en k\u00e6mpestor, sort skygge, der kommer […]<\/p>\n","protected":false},"author":12,"featured_media":68992,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-1584","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-rejseblog"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1584","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/12"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=1584"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/1584\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/68992"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=1584"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=1584"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=1584"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}Fri som en Andeskondor<\/h2>\n
Mumier og mystiske m\u00f8nstre i \u00f8rkensandet<\/h2>\n
Leve madrevolutionen!!<\/h2>\n
Amazonas \u2013 det gr\u00f8nne ocean.<\/h2>\n
Machu Picchu. Inkaerne forladte by<\/h2>\n