[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”4.24.0″ custom_padding=”2px|||||” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_row _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” width=”100%” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]S\u00e6tter man sig op p\u00e5 en motorcykel for at suse tv\u00e6rs over trope\u00f8en Madagaskar i Det indiske Ocean, skal man v\u00e6re forberedt p\u00e5 en oplevelse, der p\u00e5 alle m\u00e5der er et bombardement af sanserne. Og n\u00e5r man parkerer maskinen for at holde pause, st\u00e5r den lokale befolkning n\u00e6rmest i k\u00f8 for at gribe en om hjertet.<\/p>\n
Det er december m\u00e5ned, solen bager fra en skyfri himmel, temperaturen n\u00e6rmer sig de 32 grader, og et par hyrder driver en flok sorte, brune og brogede zebuokser ned ad landevejen. Zebuernes store horn gynger op og ned, og de karakteristiske pukler vrikker fra side til side. Kv\u00e6get trasker t\u00e6t forbi vores motorcykler, der er parkeret her i rabatten p\u00e5 \u201dZebu Highway\u201d, der str\u00e6kker sig fra havnebyen Tulear i syd til hovedstaden, Antananarivo, der ligger i ca. 1200 meters h\u00f8jde i det centrale h\u00f8jland. \u201dDe driver deres kv\u00e6g ad denne landevej, hele 930 km kilometer til hovedstaden, til fods, hvor de store kv\u00e6gmarkeder er.<\/p>\n
Det er for dyrt at s\u00e6tte dem p\u00e5 en lastbil. Hvis en af zebuerne omkommer undervejs, skal hyrderne tage hornene med hjem til kv\u00e6gets ejer, som bevis p\u00e5, at de ikke har solgt zebuen p\u00e5 et af de mange markeder, der findes p\u00e5 denne str\u00e6kning. Det er en helt almindelig del af aftalen mellem ejeren af kv\u00e6get og hyrderne. Hyrderne sover undervejs i gr\u00f8ftekanten, og n\u00e5r de har solgt kv\u00e6get, tager de en lokal bus tilbage til kysten og starter forfra. Turen tager cirka fem uger. Dagl\u00f8nnen er ikke mere end et par euro per dag.<\/p>\n
Her i Madagaskar har zebuokserne en stor betydning for kulturen: fx har Barafolket, en af landets 18 stammer, en manddomspr\u00f8ve, der g\u00e5r ud p\u00e5, at den unge dreng skal stj\u00e6le en fuldvoksen zebuokse for at blive godtaget som v\u00e6rende en rigtig mand. Og her ude p\u00e5 landet m\u00e5les en mands rigdom og status i, hvor mange zebuer han ejer. Og s\u00e5 har Madagaskars fodboldlandshold en zebuokse med en fodbold mellem hornene som logo. Og n\u00e5r de scorer, danser spillerne rundt p\u00e5 banen, mens de holder pegefingrene oppe p\u00e5 panden, s\u00e5 de ligner zebuens spidse horn.\u201d Vores motorcykelguide, Nicolas Duclos, fort\u00e6ller os om hverdagslivet her i Madagaskar p\u00e5 engelsk, men med en tydelig fransk accent, det leder ens tanker hen p\u00e5 tv-serien \u2019allo \u2019allo. Og han kender hverdagslivet s\u00e6rdeles godt, for selvom han er af fransk afstamning, s\u00e5 har han levet hele sit liv i Madagaskar og taler to af de lokale sprog. Han har to sm\u00e5 b\u00f8rn med en lokal kvinde p\u00e5 \u00f8en Nosy Be, der ligger ud for nordvestkysten. Her driver han et resort for turister fra hele verden, n\u00e5r han alts\u00e5 ikke suser rundt p\u00e5 landevejene som motorcykelguide.<\/p>\n
Lidt klogere p\u00e5 det h\u00e5rde liv for de lokale n\u00e6ringsdrivende og zebuens betydning for livet her i landet, hopper vi op p\u00e5 vores motorcyklerne og k\u00f8rer mod syd i den retning, hvor zebuerne og hyrderne kom fra.[\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/etmoedemedbetsileo-folket2.jpg” title_text=”etm\u00f8demedbetsileo-folket2″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
P\u00e5 en motorcykel gennem bjergene i Madagaskar m\u00e6rkes vindens vekselvirkning mellem varme og k\u00f8lige briser, og man f\u00f8ler sig hurtigt fri som fuglen, n\u00e5r man sejler gennem landskabet og l\u00e6ner sig fra side til side p\u00e5 motorcyklen i svingene. Duften af br\u00e6nder\u00f8g og grillet kylling fra gadek\u00f8kkenerne n\u00e5r ens n\u00e6sebor her p\u00e5 motorcyklen, hvor man ikke er beskyttet af aircondition og komfort i en turistbus, men selv er herre over fart og frihed. Til geng\u00e6ld skal man s\u00e5 ogs\u00e5 v\u00e6re s\u00e6rlig opm\u00e6rksom p\u00e5 det ansvar overfor for andre, man har i trafikken, og holde \u00f8je med hullerne i vejen, for dem er der mange af.<\/p>\n
Ligesom der er mange af de overl\u00e6ssede og t\u00e6tpakkede taxi busser med lokale rejsende. Taget p\u00e5 disse sm\u00e5 lokale og farverige busser ligner et omkringrejsende pulterkammer fyldt med cykler, store gule vanddunke, kufferter og store cirkul\u00e6re fletkurve med kyllinger og kalkuner, der gisper i varmen. Indimellem kommer s\u00e5dan et cirkus p\u00e5 fire hjul r\u00e6sende lige imod os, i vores vejbane, og giver tegn med lygterne om, at vi skal passe p\u00e5 og flytte os, for de har lige skiftet vejside for at undg\u00e5 de v\u00e6rste huller. Her g\u00e6lder trafikreglen, at st\u00f8rst kommer f\u00f8rst, s\u00e5 vi tr\u00e6kker hensynsfuldt og overb\u00e6rende helt ud i rabatten.<\/p>\n
Det er trods alt os, der er g\u00e6ster her i landet og p\u00e5 landevejen. Ude p\u00e5 landet overhaler vi hjemmebyggede s\u00e6bekassebiler, der er l\u00e6sset med tr\u00e6kul og skubbes af fire-fem store b\u00f8rn, og inde i byerne er der et virvar af de gamle asiatiske rickshaws \u2013 og her l\u00f8ber man stadig p\u00e5 bare f\u00f8dder p\u00e5 den gloende asfalt, ligesom man har set det p\u00e5 gamle sort-hvide fotos fra Fransk Indokina. P\u00e5 vej ud af hovedstaden vralter fede foie gras g\u00e6s rundt i vejkanten, side om side med sorte grislinger, der af og til piler over vejen, og midt i et sving ligger hunde i alle st\u00f8rrelse, magre s\u00e5vel som veln\u00e6rede, og sover til middag, s\u00e5 trafikken m\u00e5 sno sig udenom. Over vores hoveder h\u00e6nger sorte glenter og leger i vinden, ligesom vi leger en lidt alvorligere leg, her med vores motorcykler p\u00e5 asfalten, og n\u00e5r der stiger en r\u00f8gs\u00f8jle op fra en markafbr\u00e6nding, flyver glenterne derhen og cirkler rundt i den brune r\u00f8g for at lade sig afluse.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/etmoedemedbetsileo-folket3.jpg” title_text=”etm\u00f8demedbetsileo-folket3″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
N\u00e5r man rejser p\u00e5 motorcykel, er der ikke nogen spildtid p\u00e5 baneg\u00e5rde, p\u00e5 parkeringspladser eller i turistbusser, for hele humlen er at k\u00f8re motorcykel, og den st\u00f8rste oplevelse er at komme fra A til B med alt det, der sker undervejs. Og som motorcyklist er man heller ikke forvist til de g\u00e6ngse turistholdepladser, n\u00e5r der er k\u00f8repause. Vi holder ind ved en tilf\u00e6ldig landsby eller ved en markedsplads for at se det lokale folkeliv p\u00e5 n\u00e6rt hold. Overalt, hvor vi stopper, v\u00e6kker vi stor opm\u00e6rksomhed, og s\u00e5 snart vi har f\u00e5et hjelmen af, er vi n\u00e6rmest omringet af interesserede landsbyboere. Is\u00e6r b\u00f8rnene er nysgerrige, og til tider ser de ogs\u00e5 lidt skr\u00e6mte ud.<\/p>\n
Forst\u00e5eligt nok, for vi ligner sikkert en paramilit\u00e6r enhed med alt vores sikkerhedsudstyr og Go Pro kameraer p\u00e5 hjelmene. Hilsenen, \u201dSalama, vasaha! Tongasoa\u201d, bliver vi m\u00f8dt med mange steder, og vi l\u00e6rer hurtigt, at det betyder: \u201dGoddag, udl\u00e6nding. Velkommen!\u201d Og n\u00e5r vi fors\u00f8ger at svare med de f\u00e5 fraser p\u00e5 malagassisk, som vores guider har l\u00e6rt os, aff\u00f8der det store smil og latterudbrud fra de lokale. Her er man tydeligvis vant til, at hvide mennesker taler fransk og ikke n\u00f8dvendigvis fors\u00f8ger sig med de lokale sprog. Tager man et billede af b\u00f8rnene og viser dem det p\u00e5 displayet, griner de. M\u00e5ske har de aldrig f\u00f8r set sig selv p\u00e5 et fotografi? \u2013 Lynhurtig er der opst\u00e5et en kontakt mellem turisten og den lokale, gr\u00e6nserne mellem hvem, der kigger p\u00e5 hvem, bliver flydende, og vi bliver inviteret indenfor i de sm\u00e5 hytter og vist rundt i landsbyen og nogle af b\u00f8rnene tager de kvindelige motorcyklister i h\u00e5nden s\u00e5 er de rigtigt blevet dus.<\/p>\n
Madagaskar ligger mellem Asien og Afrika, og det ses ogs\u00e5 tydeligt p\u00e5 befolkningen i h\u00f8jlandet, der er domineret af Merina-folket, som er en blanding af efterkommere af asiater og afrikanere. Merina-folket sejlede hertil fra Indonesien og Malaysia for ca. 1500 \u00e5r siden og bosatte sig i h\u00f8jlandet, hvor de siden da har dyrket ris. Og ansigtstr\u00e6kkene her i h\u00f8jlandet er ogs\u00e5 overvejende asiatiske, hvor mange har h\u00f8je kindben og smalle \u00f8jne, hvorimod man tydeligt kan se, at folkeslagene fra det afrikanske kontinent har sl\u00e5et sig ned langs kysten.<\/p>\n
Ved bjergbyen Ambositra g\u00e5r vi gennem en lund af eukalyptustr\u00e6er til en lille lokal skole. John, der er maneger p\u00e5 det lille lodge, \u201dSol de Solair de Madagascar\u201d, hvor vi overnatter en enkelt nat, guider os rundt p\u00e5 skolen og fort\u00e6ller, at eleverne her overvejende tilh\u00f8rer Betsileo-folket, der i Madagaskar er kendt for at v\u00e6re eksperter i risdyrkning. Her koster det en kop t\u00f8rret ris om ugen af have sit barn i skole, for i denne del af landet hersker der naturalie\u00f8konomi, og skolel\u00e6rerne f\u00e5r noget af deres l\u00f8n udbetalt i ris, som de s\u00e5 kan bytte til andre forn\u00f8denheder p\u00e5 markedet. S\u00e5 kan vi velf\u00e6rdsdanskere med ratepensionsopsparing og fastforrentede boligl\u00e5n jo s\u00e5 tygge lidt p\u00e5 det, mens vi k\u00f8rer videre sydover ad \u201dZebu Highway\u201d.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/etmoedemedbetsileo-folket4.jpg” title_text=”etm\u00f8demedbetsileo-folket4″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
Efter en lang dag i sadlen p\u00e5 den trofaste jernhest er det godt at s\u00e6tte sig til bords med en sund appetit. Fra 1986 var Madagaskar en fransk koloni, hvilket tydeligt ses p\u00e5 menukortet, der ofte indeholder de klassiske franske retter s\u00e5 som terrin de foie gras, steak med gr\u00f8n pebersauce og pomfritter, bouillabaisse osv., s\u00e5 ingen med frankofile pr\u00e6ferencer skal g\u00e5 sultne i seng her. Men vover man pelsen og bladrer lidt videre i menuen til afsnittet om det afrikanske k\u00f8kken, ja, s\u00e5 kan man virkelig f\u00e5 udvidet sin horisont, og er det ikke det, det hele handler om, n\u00e5r man nu engang er ude at rejse i en af verdens fjerneste afkroge? Retten \u201dRavitoto\u201d er lavet med knuste gr\u00f8nne blade fra maniokplanten, kogt med svinek\u00f8d og kokosm\u00e6lk og serveres med tilh\u00f8rende dampende ris.<\/p>\n
Maniokbladene er lidt bitre, men det opvejes fint af s\u00f8dmen fra kokosm\u00e6lken og fedtet fra svinek\u00f8det. Ravitoto er det t\u00e6tteste man kommer p\u00e5 en nationalret i Madagaskar, fort\u00e6ller Onintsoa Razafimahaleo, der er chauff\u00f8r p\u00e5 turens f\u00f8lgebil. Og han bliver helt l\u00e6ngselsfuld i blikket, n\u00e5r han malende beskriver, hvordan hans kone g\u00e5r tidligt p\u00e5 markedet for at f\u00e5 de friske maniokblade til denne ret, som hun gerne serverer to gange om ugen, og nu, da han er p\u00e5 tur, m\u00e5 han undv\u00e6re hendes omsorgsfulde kogekunst i to uger. Endvidere f\u00e5r vi krydrede k\u00f8dboller af zebuk\u00f8d, der serveres med en hed chilipure og dybstegte kugler af br\u00f8ndkarse, der minder om indiske pakora. Alt dette er n\u00e6rende og rustik bondemad her i Madagaskars h\u00f8jland, hvor man spiser ris tre gange dagligt \u2013 ogs\u00e5 til morgenmad.<\/p>\n
Efter maden serveres flamberede banananer og den tilh\u00f8rende rhum arrange, krydder-rom, med eksotiske nuancer af baobabfrugt, ananas eller den s\u00e5 efterh\u00e5nden eksklusive og kostbare vanilje fra Madagaskar. Efter en lang dag med mange intense oplevelser p\u00e5 motorcyklen er vi s\u00e5 m\u00e6tte af indtryk, s\u00e5vel som af de eksotiske retter med s\u00e6re navne som omby ritra og akoho rony, at de fleste af os er ved at v\u00e6re mere end grydeklare. Der er dog nogle af vores medrejsende, der mener, at natten endnu er ung og tager med Onintsoa og Nicolas p\u00e5 lokal karaokebar i landsbyen Ranomafana. Nicolas og Onintsoa varmer op med at synge franske k\u00e6rlighedsballader mens teksten vises p\u00e5 en fladsk\u00e6rm. Bagefter tager DJ\u2019en over og pumper Rihanna, Bob Marley og lokal malagassisk dansemusik ud i tropenatten, mens dansegulvet fyldes. Her til lands danser man tydeligvis mest med hofterne, som havde man kuglelejer i stedet for knogler: de er varmblodede.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/etmoedemedbetsileo-folket5.jpg” title_text=”etm\u00f8demedbetsileo-folket5″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
Den sidste str\u00e6kning g\u00e5r mod stranden p\u00e5 vestkysten, hvor temperaturen viser hele 41 grader. \u201dIt is getting really \u2019ot\u201d, pruster Nicolas, da vi n\u00e6rmer os kysten. Vi fravrister os de kl\u00e6brige, svedige motorcykelkl\u00e6der, inden vi kaster os i Mozambique-kanalen, sundet mellem Madagaskar og Mozambique, for at k\u00f8le vores overophedede kroppe, blot for skuffende at skulle konstatere, at havet er alt andet end svalende her syd for \u00e6kvator.<\/p>\n
Ak ja, hvem skulle have troet, at man kunne brokke sig over varmen i december m\u00e5ned? Straks m\u00e5 vi s\u00f8ge tilflugt i skyggen under tr\u00e6erne ved poolen, hvor vi kan finde lidt k\u00f8lighed, mens vi ford\u00f8jer indtrykkene fra motorcykelturen tv\u00e6rs over Madagaskar, der nu k\u00f8rer som en film p\u00e5 indersiden af \u00f8jenl\u00e5gene, mens vi saligt d\u00f8ser hen.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
Overnatning og spisesteder i hovedstaden, Antananarivo: P\u00e5 Hotel Belvedere bor man godt, hyggeligt og roligt med en terrasse i tre niveauer flot udsigt over Antananarivos bakkede bylandskab. Hotellet har ogs\u00e5 en god restaurant der servere l\u00e6kre retter fra det lokale, malagassiske k\u00f8kken. Vil man have god fransk mad, kan man spise p\u00e5 Restaurant B der ligger overfor hotellet, p\u00e5 restaurant Rossini lidt l\u00e6ngere nede ad gaden eller p\u00e5 Kudeta, der ligger rundt om hj\u00f8rnet.<\/p>\n
Tid p\u00e5 stranden: I Ifaty p\u00e5 vestkysten kan man bo godt p\u00e5 fx Bamboo Club lige ud til Mozambique kanalen. Resortet kan ogs\u00e5 arrangere snorkelturer, hvalsafari og turer i troldeskoven med de mange bizarre baobabtr\u00e6er.<\/p>\n
Valuta: Den lokale valuta hedder Ariary og forkortes MGA: 1000 Ariary svarer til ca. 2 kroner.<\/p>\n
[\/et_pb_text][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
S\u00e6tter man sig op p\u00e5 en motorcykel for at suse tv\u00e6rs over trope\u00f8en Madagaskar i Det indiske Ocean, skal man v\u00e6re forberedt p\u00e5 en oplevelse, der p\u00e5 alle m\u00e5der er et bombardement af sanserne. Og n\u00e5r man parkerer maskinen for at holde pause, st\u00e5r den lokale befolkning n\u00e6rmest i k\u00f8 for at gribe en om […]<\/p>\n","protected":false},"author":12,"featured_media":68987,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-2339","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-rejseblog"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2339","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/12"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=2339"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/2339\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/68987"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=2339"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=2339"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=2339"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}