[et_pb_section fb_built=”1″ admin_label=”section” _builder_version=”4.24.0″ custom_padding=”2px|||||” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_row _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” width=”100%” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_column type=”4_4″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
\u201dPLASK!\u201d En brun \u00f8rn sl\u00e5r ned i vandet. I en sky af vanddr\u00e5ber er den igen p\u00e5 vingerne og i dens kraftige kl\u00f8er h\u00e6nger en sort s\u00f8slange. Slangen snor og vrider sig, men til ingen verdens nytte. I skumringstimen stiger \u00f8rnen mod den m\u00f8rke tropehimmel og forsvinder.
\nDramaet finder sted lige foran n\u00e6sen p\u00e5 os, mens vi holder parkeret for at nyde over solnedgangen over en stor spejlblank s\u00f8.
\nI en palmetop sidder \u00f8rnen sikkert nu og fl\u00e5r sit bytte i stumper og stykker. Med \u00f8rnens forsvinden er stilheden atter tilbage.
\nKun vores nakkeh\u00e5r st\u00e5r op og vidner om denne dramatiske jagt.<\/p>\n
Jeg tr\u00e6der p\u00e5 kickstarteren, vrider p\u00e5 gash\u00e5ndtaget og s\u00e6tter i fart p\u00e5 min Royal Enfield motorcykel. Kursen er sat mod vores overnatningssted, som denne aften er en hyggelig husb\u00e5d. Tusm\u00f8rket lukker sig om os, mens vi k\u00f8rer afsted langs vandet.
\nVi er i Sydindiens s\u00e5kaldte \u201dbackwaters\u201d, et enormt v\u00e5domr\u00e5de, der best\u00e5r af tusind s\u00f8er, laguner, samt et uoverskueligt netv\u00e6rk af kanaler.<\/p>\n
Dette vandrige omr\u00e5de har i \u00e5rhundreder v\u00e6ret en central del af Sydindiens transportsystem, indtil togbaner og lastbiler tog over. Omr\u00e5dets beboere bev\u00e6ger sig dog stadig med b\u00e5de p\u00e5 de mange kanaler, hvor de fragter gods og personer rundt med motor og padlekraft. Her i b\u00e5dene sover, lever og transporterer de lokale sig \u00e5ret rundt. S\u00e5 det er helt oplagt, at vi skulle overnatte p\u00e5 en husb\u00e5d denne aften. Husb\u00e5den er udstyret med et smukt tag af kokosblade og fibre, bem\u00e6rker vi, da vi p\u00e5m\u00f8nstrer.
\nEfter afgangen glider vi stilf\u00e6rdigt gennem kanalerne langs de palmebevoksede bredder, hvor fiskere og sm\u00e5 landsbyer er klemt sammen p\u00e5 smalle landtanger, nogle steder p\u00e5 f\u00e5 meters bredde.<\/p>\n
Min medrejsende er 31\u00e5rige Pemba Sherpa, en tidligere buddhistisk munk. Han er vokset op i Indiens Himalaya. Som 16-\u00e5rige aflagde han l\u00f8fte som munk, blev kronraget og optaget i et buddhistisk kloster for at fordybe sig i metafysiske studier og meditation.
\nEfter nogle \u00e5r som munk m\u00e5tte han dog erkende, at livet rummer andet og mere end bedem\u00f8ller og lange, hellige remser.
\nPemba forlod klosterlivet og konverterede til motorcyklen Royal Enfield og et liv som guide for motorcyklister fra hele verden med eventyr og benzin i blodet.<\/p>\n
Nu kender han alle bjergpas i Indiens Himalaya bedre end sin egen bukselomme.
\nN\u00e5r bjergpassene i Himalaya sner til og lukker om vinteren tager han til strandene ved Goa, Indiens svar p\u00e5 Ibiza.
\nHer driver han en kaffebar sammen med sin russiske k\u00e6reste, der kan andet end servere kaffe og kage. Hun optr\u00e6der ogs\u00e5 som professionel mavedanser.<\/p>\n
Pempa taler altid med et smil p\u00e5 l\u00e6ben og en mild og hjertevarm latter. Med Pempa har jeg tilbagelagt tusindvis af kilometer i de gigantiske og majest\u00e6tiske bjerge i Indiens Himalaya. Men p\u00e5 denne tur har vi sat os for at udforske det sydvestlige hj\u00f8rne af Indien, den gr\u00f8nne og frodige delstat Kerala.<\/p>\n
Kerala er uden diskussion Indiens mest velfungerende delstat. Her kan hele 95 procent af befolkningen b\u00e5de l\u00e6se og skrive, og regionen er fri for den armod og fattigdom, der ellers afholder mange fra at rejse i Indien. Kerala er det n\u00e6rmeste vi kommer en indisk \u201dvelf\u00e6rdsstat\u201d, hvor goderne er langt bedre fordelt end i de andre delstater. Regeringen er kommunistisk her og noget af det f\u00f8rste, der springer os i \u00f8jnene i Kerala, er blandingen af symboler, som hammer og segl, r\u00f8de faner og flag med billeder af de kommunistiske koryf\u00e6er Che Guevara, Stalin og Lenin, der ses side om side med de mange hinduistiske guder. Hele menageriet flankeres af palmelunde og utallige boder langs vejene, der s\u00e6lger gr\u00f8nne, gule og brune kokosn\u00f8dder. Navnet Kerala best\u00e5r af stavelserne \u201dKera\u201d og \u201dAlam\u201d, hvilket betyder \u201dkokospalme\u201d og \u201dland\u201d.<\/p>\n
Tidligere i historien havde krydderier den samme v\u00e6rdi som guld og s\u00f8lv. Det fik europ\u00e6iske opdagelsesrejsende til at krydse Det indiske Ocean. Det lykkedes Vasco da Gama at runde Kap Det Gode H\u00e5b i 1498, og han kunne lande sin fl\u00e5de i Kerala, der leverede alle de krydderier, vi nu dagligt bruger i vores husholdning. Og dermed var Vasco da Gamas lykke gjort. Og hans rigdom sikret.<\/p>\n
Vi k\u00f8rer gennem utallige plantager med kardemomme, peber, kanel, nelliker, gurkemeje, stjerneanis og vanilje. Duften fra plantagerne er et bes\u00f8g i naturens overd\u00e5dige parfumeri. Flere steder er krydderierne nemlig lagt til t\u00f8rre i vejkanten. Det er en berusende oplevelse at \u00e5bne n\u00e6sen p\u00e5 fuld volumen og suge hver en duft og aroma til sig.<\/p>\n
I Kerala har man en gammel tradition for at benytte indisk naturmedicin, ayurveda, med det form\u00e5l at kurere og hele lidelser med planteolier og krydderurter. Mange turister ops\u00f8ger netop Kerala med det form\u00e5l, at blive helbredt gennem ayurveda.
\nNogle bruger det dog blot som wellness og fork\u00e6lelse, og den ayurvediske oliemassage hj\u00e6lper m\u00e5ske ogs\u00e5 de stakler p\u00e5 motorcykel, der har \u00f8mme baller efter en lang dag p\u00e5 kv\u00e6rnen?<\/p>\n
En af de store naturattraktioner i det sydlige Indien er bjergk\u00e6den Western Ghats. Her befinder man sig i et storsl\u00e5et landskab med endel\u00f8se teplantager. Tebuskene bliver sj\u00e6ldent mere end 1 meter h\u00f8je, for de trimmes og klippes konstant af de kvindelige plukkere, s\u00e5 buskene n\u00e6rmest ligner sm\u00e5 japanske bonsaitr\u00e6er.<\/p>\n
Vi k\u00f8rer gennem teplantagernes sm\u00e5 snoede stier, der er perfekte at k\u00f8re motorcykel p\u00e5. Hvert h\u00f8jdedrag for\u00e6rer os den ene storsl\u00e5ede udsigt efter den anden. Set fra et h\u00f8jdedrag danner tebuskene et malerisk m\u00f8nstre, som leder tankerne hen p\u00e5 enorme slangeskind eller gigantiske skildpaddeskjold. Uanset hvordan man v\u00e6lger at fortolke landskabet, s\u00e5 har det en n\u00e6rmest hypnotisk karakter, der g\u00f8r det n\u00f8dvendigt at stoppe, dv\u00e6le ved oplevelsen og fotografere for at fastholde de eventyrlige indtryk.<\/p>\n
I de gr\u00f8nne bakker st\u00e5r kvindelige teplukkere, og modtager os med varme smil, der varmer hjerte og sind i den k\u00f8lige t\u00e5gedis i disse 2.000 h\u00f8jdemeter.<\/p>\n
Et af de hyggelige indslag undervejs p\u00e5 motorcykelturen er, n\u00e5r vi g\u00f8r stop ved en af de sm\u00e5 interimistiske landevejsboder, der er bygget langs landevejene af br\u00e6dder og andre simple materialer. Her koges indisk krydderte op med sukker og frisk ingef\u00e6r, og den nydes sammen med udsigten over bjerglandskabet i skyggen af et figentr\u00e6.<\/p>\n
Det var de engelske koloniherrer og plantageejere, der bragte tebuskene hertil fra Kina i 1800-tallet for at bryde kinesernes monopol p\u00e5 te p\u00e5 verdensmarkedet. Og i den forbindelse l\u00e6rte de ogs\u00e5 inderne at drikke te p\u00e5 engelsk maner, dog med et tvist. For inderne tog tekulturen til sig, men tilsatte krydderier og m\u00e6lk, s\u00e5 det blev til den kendte krydrede og s\u00f8de indiske masala chai.<\/p>\n
Under kolonitiden blev Indien betegnet som \u201dImperiets juvel\u201d, og i Himalayabjergene i det nordlige Indien, Darjeeling, s\u00e5vel som i bjergk\u00e6den Western Ghats i syd anlagde engl\u00e6nderne sm\u00e5byer, de s\u00e5kaldte hill stations, efter britisk forbillede.
\nEngl\u00e6nderne foretrak den k\u00f8lige bjergluft frem for det varme lavland. Omgivelserne her i bjergene mindede dem om det klima, de kendte til hjemmefra.<\/p>\n
Her kunne engl\u00e6nderne drikke high tea i k\u00f8lige omgivelser, drive hubertusjagt med r\u00e6ve, der var importeret fra England og distancere sig fra inderne ved at have omr\u00e5der, der kun m\u00e5tte betr\u00e6des, hvis man var if\u00f8rt \u201dlukkede sko\u201d, hvilket var typisk for en engelsk gentleman, men ikke for en indisk kuli, der gik med sandaler eller var barfodet.<\/p>\n
Kerala er ikke kun rig p\u00e5 storsl\u00e5et natur og krydderier. Et bes\u00f8g i det overd\u00e5dige Padmanabhaswamy tempel vidner om, at der ogs\u00e5 er en stor kulturel rigdom i dette omr\u00e5de. I 2011 blev templets skatkamre \u00e5bnet efter anklager om, at de blev misligholdt.
\nDet endte med at tr\u00e6kke avisoverskrifter verden over. Ved \u00e5bningen fandt man forseglede rum, som ikke tidligere var blevet udforsket.<\/p>\n
Skatkammeret viste sig at indeholde s\u00e6kke med diamanter, en halv meter lang guldk\u00e6de, 19 kilo guldm\u00f8nter og statuer af guder og gudinder. Guldskatten tilh\u00f8rer nu kongefamilien af Kerala, og paladset er et overfl\u00f8dighedshorn af rigdomme fra Indien, Kina og Europa. Skattene sk\u00f8nnes at have en v\u00e6rdi p\u00e5 over 130 milliarder kroner.<\/p>\n
Vi triller gennem gaderne i den europ\u00e6iske koloniby, Fort Kochi, og parkerer vores motorcykler for denne gang. Fort Kochi er en gammel europ\u00e6isk handelsstation med bygninger af de portugisere, holl\u00e6ndere og engl\u00e6ndere, der har boet og levet her i \u00e5rhundreder.
\nI det hele taget er der en sydeurop\u00e6isk og afslappet stemning i byen.<\/p>\n
Kochi har en synagoge fra 1600-tallet med et tilh\u00f8rende j\u00f8disk kvarter og en anakronistisk vaskeplads, hvor der vaskes med h\u00e5ndkraft og stryges med gamle strygejern fyldt med gl\u00f8dende tr\u00e6kul, samt velduftende krydderimarkeder. Og s\u00e5 er Fort Kochi stedet, hvor Vasco da Gama endte sine dage.<\/p>\n
I Indien \u00e6ldste katolske kirke, St. Francis, ligger den grav, hvor han hvilede, f\u00f8r hans jordiske rester blev fragtet til Portugal.
\nGennem de smalle str\u00e6der, hvor ingen biler kan komme, tr\u00e6kker fiskehandleren afsted med sin cykel, mens han r\u00e5ber: \u201dMeen, meen!\u201d \u201dFisk, fisk!\u201d p\u00e5 det lokale sprog, malayalam.<\/p>\n
P\u00e5 bagageb\u00e6reren har han en hvid flamingokasse med eksotiske varer som tigerrejer, jumbo prawns, barracudaer, r\u00f8de snappere, papeg\u00f8jefisk og krabber \u2013 alt sammen helt almindelig hverdagsmad her i det tropiske Sydindien! Og det skal vi selvf\u00f8lgelig smage, da vi om aftenen g\u00e5r til bords for at spise afskedsmiddag og sk\u00e5le for et vellykket og h\u00e6sbl\u00e6sende motorcykeleventyr gennem Indiens m\u00e5ske smukkeste delstat, Kerala![\/et_pb_text][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme2.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme2″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]Min rejsemakker, Pemba Sherpa, den buddhistiske motorcykelmunk fra Himalaya. Som 16-\u00e5rige aflagde han munkel\u00f8fte, blev kronraget og gik i buddhistisk kloster for at fordybede sig i metafysiske studier og meditation. Efter nogle \u00e5rs munkeliv m\u00e5tte han dog erkende, at landevejene kaldte p\u00e5 ham. Nu arbejder han som motorcykelguide og lever af at vise motorcyklister fra hele verden rundt i Indien.[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme3.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme3″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]Egnsretten, MEEN POLLICHATHU, er fisk tilberedt i bananpalmeblade med eksotiske krydderier. Det var jagten p\u00e5 de kostbare krydderier, der motiverede den europ\u00e6iske opdagelsesrejsende, Vasco da Gama, til at finde s\u00f8vejen til Indien syd om Afrika i anno 1498.[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme4.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme4″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]Det overd\u00e5dige Padmanabhaswamy tempel, et af verdens rigeste templer og Sydindiens svar p\u00e5 Taj Mahal, vidner om en rig kultur i dette omr\u00e5de. I 2011 blev templets skatkamre \u00e5bnet og det indeholdt rigdomme fra Indien, Kina og Europa. Skattene sk\u00f8nnes at have en v\u00e6rdi p\u00e5 over 130 milliarder kroner.[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme5.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme5″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]En af de store attraktioner i det sydlige Indien er bjergk\u00e6den Western Ghats. Her befinder man sig i et storsl\u00e5et landskab med endel\u00f8se teplantager. Tebuskene bliver sj\u00e6ldent mere end 1 meter h\u00f8je, for de trimmes og klippes konstant af de kvindelige plantagearbejdere, s\u00e5 de sm\u00e5 tebuske ligner n\u00e6rmest japanske bonsaitr\u00e6er.[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme6.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme6″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]<\/p>\n
Udsigt over Kolukkumalai teplantagen, eller Top Station, som det ogs\u00e5 lidt mere mundret kaldes. Teplantagetn ligger i hele 2100 h\u00f8jdemeter, hvilket g\u00f8r den til verdens h\u00f8jest beliggende. P\u00e5 vej dertil kom vi forbi endel\u00f8se r\u00e6kker af tebuske, n\u00e5letr\u00e6er, en stor s\u00f8 og klipper.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme7.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme7″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]De tamilske teplukkere modtager dig med et smil og en hilsen, der varmer hjerte og sind i 2.000 meters h\u00f8jde.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme8.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme8″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]Indiens sydvestlige hj\u00f8rne, hvor delstaten Kerala ligger, er varm, gr\u00f8n og frodig \u00e5ret rundt.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme9.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme9″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]Kerala best\u00e5r er stavelserne \u201dKer\u201d og \u201dala\u201d, og det betyder \u201dkokos\u201d og \u201dland\u201d. Et meget velvalgt navn, da hele den 580 kilometer lange kystlinje er flankeret af palmelunde og utallige boder, der s\u00e6lger gr\u00f8nne, gule og brune kokosn\u00f8dder.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme10.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme10″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]Varkala Beach er en af Indiens bedste badestrande. P\u00e5 et h\u00f8jdedrag over Det Arabiske Hav ligger en hyggelig strandpromenade med cafeer, barer og restauranter af international standard. Her serveres alt, hvad hjertet m\u00e5tte beg\u00e6re og is\u00e6r alt godt fra havet.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme11.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme11″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]K\u00f8returen gik langs Det Arabiske Hav. Midt p\u00e5 dagen rammer temperaturen 32 grader.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme12.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme12″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]Keralas s\u00e5kaldte \u201dBackwaters\u201d \u2013 et enormt v\u00e5domr\u00e5de, der best\u00e5r af tusinde s\u00f8er, laguner samt et uoverskueligt netv\u00e6rk af kanaler. Her p\u00e5m\u00f8nstrede vi en husb\u00e5d og gled gennem kanalerne med de palmebevoksede bredder, hvor sm\u00e5 landsbyer er klemt sammen inde p\u00e5 smalle landtanger.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][et_pb_image src=”https:\/\/www.mcasien.com\/wp-content\/uploads\/2024\/01\/Kokosogkommunisme13.jpg” title_text=”Kokosogkommunisme13″ _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″][\/et_pb_image][et_pb_text _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” hover_enabled=”0″ global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content” sticky_enabled=”0″]Turen forgik p\u00e5 en Royal Enfield Classic 500 kubik. Motorcyklen er bedre end sit rygte og g\u00f8r sig godt p\u00e5 Indiens snoede landevejene. Den blev oprindelig fremstillet af The Royal Enfield Motorcycle Company, Redditch, Worcestershire i England, men produktionen oph\u00f8rte i midten af 1950\u2019erne. Patentet blev solgt til Indien, og i dag fremstilles den i Chennai, tidligere Madras, i Sydindien.<\/p>\n
[\/et_pb_text][et_pb_divider _builder_version=”4.24.0″ _module_preset=”default” global_colors_info=”{}” theme_builder_area=”post_content”][\/et_pb_divider][\/et_pb_column][\/et_pb_row][\/et_pb_section]<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"
P\u00e5 en motorcykelrejse i Sydindiens kommunistiske delstat, Kerala, kommer man helt t\u00e6t p\u00e5 den tropiske natur \u201dPLASK!\u201d En brun \u00f8rn sl\u00e5r ned i vandet. I en sky af vanddr\u00e5ber er den igen p\u00e5 vingerne og i dens kraftige kl\u00f8er h\u00e6nger en sort s\u00f8slange. Slangen snor og vrider sig, men til ingen verdens nytte. I skumringstimen […]<\/p>\n","protected":false},"author":12,"featured_media":68925,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"_acf_changed":false,"_et_pb_use_builder":"on","_et_pb_old_content":"","_et_gb_content_width":"","footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-4203","post","type-post","status-publish","format-standard","has-post-thumbnail","hentry","category-rejseblog"],"acf":[],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4203","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/12"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=4203"}],"version-history":[{"count":0,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/4203\/revisions"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media\/68925"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=4203"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=4203"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.mcasien.com\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=4203"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}