M.C. ASIEN

Her i Madagaskar mødes Asien og Afrika både geografisk og kulturelt. Befolkningen er en blanding afefterkommere fra detøstlige Indonesien, der for mange hundrede år siden sejlede mange tusinde kilometer ikanoer helt fra Sulawesi, der ligger i den sydvestlige del af det Indiske Ocean. Denne del af befolkningen erkendetegnet ved deres asiatiske ansigtstræk, men de har gennem mange århundreder blandet sig medefterkommer fra et andet folkeslag, der stammer fra den swahili-talende del af befolkningen i det østlige Afrika, samt efterkommere af indiske, pakistanske og arabiske købmænd, franske og engelske koloniherre ogpirater, hvilket har skabt en mangfoldig befolkning og en sammensat kultur som gør tropeøen Madagaskar til noget helt specielt.

Her i højlandet slår vejen store sving gennem bjerglandskabet, og man kunne derfor rigtigt nyde at rive motorcyklen skiftevis fra højre til venstre side, hvilket giver en herlig sejlende fornemmelse af ren køreglæde.Der er en sand fornøjelse at køre motorcykel på de snoede bjergveje, over bjergpas med storslåede udsigter og gennem det grønne og frodige højland, langs floder og søer, gennem traditionelt landbrugsland med terrasser af rismarker, der ligesom i Asien er formet på bjergskråningerne. De mange forskellige bjergpas, vi krydsede,havde svimlende udsigter, og under os, i dalene, glimtede sollyset som tusinde spejle i demange floder ogrismarker.

Vi gjorde en del stop på vores første dag på motorcyklerne, da synet af både det storslåede landskab og detfarverige folkeliv langs landevejen var nyt og overvældende. Der duftede af brænderøg og grillstegt oksekød fragløderne på de små gadekøkkener, der var at finde overalt på markedspladserne og ved de små rastepladser,hvor de lokale busser var pakket til bristepunktet med mennesker. På bussernes tag var gamle rustne cykler surret fast sammen med fletkurve med levende høns og kyllinger, der skræppede op hver gang bussen kørte over en bump eller ned i et hul vejen. Udover de få lokale busser er det hovedsageligt oksekærrer, der benyttes til at transportere varer rundt i Madagaskar, hvilket giver en sjov stemning af nybyggerliv her i et afrikansk land.

Hvor end vi holdt ind til siden og parkerede motorcyklerne oplevede vi de lokales gæstfrihed og nysgerrighed.Tæt på et af vores overnatningssteder, der lå langt ude i bjergene, besøgte vi en lille landsbyskole, hvor en ung fransk lærerinde viste os rundt og fortalte at forældrene herude på landet betalte børnenes skolegang ved at donere en 1 tørrede kop ris om ugen til skolen, da der, ifølge lærerinden, ikke eksisterede en decideret pengeøkonomi herude. Udenfor indgangen til skolen stod der plastikspande, hvor skolebørnenes forældre kunne ”afregne” med forstanderen.

Madagaskar kaldes også for det 8. kontinent og med god grund, skulle vi erfare, for landskabet skifter konstant karakter. Den store tropeø er overordnet opdelt i tre zoner: En grøn og frodig østkyst med tæt og nærmest uigennemtrængelig regnskov og brusende floder, et centralt højland bestående af landbrugsland samt en vestkyst, hvor der næsten ingen nedbør falder, og derfor præget af et ørkenlignende tørt og goldt landskab med tornede kaktus og kolossale baobabtræer.

På den første del af turen tog vi en afstikker ud østpå og kørte gennem den tætte regnskov ad en perfekt snoet asfaltvej langs en stor brusende flod, der mundede ud i etstort og øredøvende vandfald. Ikke langt herfra parkerede vi vores motorcykler og gik en lille tur gennem junglen i det kuperede terræn i nationalparken Ranomafana, hvor vi var så heldige at spotte en flok brune lemurer, menneskeaber, der lever af bambusskuddene i den tætte jungle, og vi kom helt tæt på dem. Lemurer lever kun på Madagaskar og naboøerne Comorerne, og der findes cirka 30 forskellige arter.

Den medbragte frokost blev indtaget på en bakketop, hvor der var udsigt over store floder og tæt, grøn jungle så langt øjet rakte, så man næsten følte, at man kiggede ud over Amazon-junglen. Ikke mere end 120 kilometer vestpå var junglen forvandlet til et tørt bjerglandskab, præget af korngule rismarker, som man ser dem ved foden af Himalaya i Nepal eller i bjergene i det nordlige Vietnam. Her i Madagaskars centrale højland stod deneongrønne tebuske på snorlige rækker, som ligusterhække, da vi drejede fra hovedvejen og kørte ned mod vores hotel.

Vi gjorde et stop her og besøgte en gammel tefabrik, hvor vi så hvordan teen blev plukket, og hvordan produktionen af te foregår her i Madagaskar Fra de snoede bjergveje i højlandet og omkring te-plantagerne kørte vi videre mod vest, og endnu engang skiftede landskabet karakter, da store, sandfarvede plateauer dukkede op i horisonten. Landskabet blev stadig mere udtørret og gulligt og mindede her om Nevada-ørkenen og det sydvestlige USA med de store åbne vidder. Vejen var her bred, asfalteret og med store, bløde sving så vi kunne for alvor få motorcyklerne op i høj fart og mærke den tørre vind rive i tøjet, alt imens landskabet gled forbi, og solen skinnede fra en skyfri himmel. Efter et par timers kørsel med høj hastighed gjorde vi stop ved et skovbryn for foden af et højt bjerg.

Her lå et lille naturreservat ved navn Anja Reserve, og dette sted byder på en helt enestående mulighed for at se de sort-hvide lemurer, der lever på denne del af tropeøen. På vores lille vandretur ind i skovbrynet kunne vi hører lemurer kalde på hinanden og vi så ca. 20 lemurer, der legede tagfat i trækronerne og på klipperne.

Vi fortsatte vores kørsel med kurs mod sydøst og kunne her køre langt hurtigere end de sidste mange dage i højlandet, hvor vejene var meget snoede. Vi var fremme ved vores hotel nær Isalo National Park tids nok til at se solen synke over bjergene, mens vi nød en kølig øl.

Når mørket var faldet på i Madagaskar, og motorcyklerne var sikkert parkeret ved hotellerne, gik vi hver aften på opdagelse i det spændende køkken, der er en blanding af asiatiske, østafrikanske og franske madtraditioner med menuer som oksebøffer, stegte andelår med pebersauce og til tider lokale kød- og fiskeretter, der var krydret med vanilje. Dertil hører, at den lokalt bryggede sukkerrørsrom i Madagaskar ofte tilsættes krydderier som vanilje og kardomme eller frugter fra baobabtræet, kokos og banan, og på den måde har man i Madagaskar tradition for at brygge krydderrom, lidt ligesom vi i Danmark kreerer vores egne kryddersnaps.