Sætter man sig op på en motorcykel for at suse tværs over tropeøen Madagaskar i Det indiske Ocean, skal man være forberedt på en oplevelse, der på alle måder er et bombardement af sanserne. Og når man parkerer maskinen for at holde pause, står den lokale befolkning nærmest i kø for at gribe en om hjertet.
Det er december måned, solen bager fra en skyfri himmel, temperaturen nærmer sig de 32 grader, og et par hyrder driver en flok sorte, brune og brogede zebuokser ned ad landevejen. Zebuernes store horn gynger op og ned, og de karakteristiske pukler vrikker fra side til side. Kvæget trasker tæt forbi vores motorcykler, der er parkeret her i rabatten på ”Zebu Highway”, der strækker sig fra havnebyen Tulear i syd til hovedstaden, Antananarivo, der ligger i ca. 1200 meters højde i det centrale højland. ”De driver deres kvæg ad denne landevej, hele 930 km kilometer til hovedstaden, til fods, hvor de store kvægmarkeder er.
Det er for dyrt at sætte dem på en lastbil. Hvis en af zebuerne omkommer undervejs, skal hyrderne tage hornene med hjem til kvægets ejer, som bevis på, at de ikke har solgt zebuen på et af de mange markeder, der findes på denne strækning. Det er en helt almindelig del af aftalen mellem ejeren af kvæget og hyrderne. Hyrderne sover undervejs i grøftekanten, og når de har solgt kvæget, tager de en lokal bus tilbage til kysten og starter forfra. Turen tager cirka fem uger. Daglønnen er ikke mere end et par euro per dag.
Her i Madagaskar har zebuokserne en stor betydning for kulturen: fx har Barafolket, en af landets 18 stammer, en manddomsprøve, der går ud på, at den unge dreng skal stjæle en fuldvoksen zebuokse for at blive godtaget som værende en rigtig mand. Og her ude på landet måles en mands rigdom og status i, hvor mange zebuer han ejer. Og så har Madagaskars fodboldlandshold en zebuokse med en fodbold mellem hornene som logo. Og når de scorer, danser spillerne rundt på banen, mens de holder pegefingrene oppe på panden, så de ligner zebuens spidse horn.” Vores motorcykelguide, Nicolas Duclos, fortæller os om hverdagslivet her i Madagaskar på engelsk, men med en tydelig fransk accent, det leder ens tanker hen på tv-serien ’allo ’allo. Og han kender hverdagslivet særdeles godt, for selvom han er af fransk afstamning, så har han levet hele sit liv i Madagaskar og taler to af de lokale sprog. Han har to små børn med en lokal kvinde på øen Nosy Be, der ligger ud for nordvestkysten. Her driver han et resort for turister fra hele verden, når han altså ikke suser rundt på landevejene som motorcykelguide.
Lidt klogere på det hårde liv for de lokale næringsdrivende og zebuens betydning for livet her i landet, hopper vi op på vores motorcyklerne og kører mod syd i den retning, hvor zebuerne og hyrderne kom fra.