– På motorcykel gennem Bhutan, Tordendragens Land

Fotoreportage
Tekst og billeder af Villads Kok Mortensen

Vi drejer nøglerne og lytter til den dybe banken fra vores Royal Enfield-motorcykler. Lyden blander sig med vindens susen og fjerne, kimende klokker fra et buddhistisk tempel. Foran os ligger Bhutan, et lille kongerige klemt inde mellem giganterne Indien og Kina, gemt i Himalayas folder, omgærdet af myter og magi. Et rige, omkranset af Himalayas hvide tinder, der er dækket af evig sne. Snoede landeveje med utallige sving og bjergpas i mange tusinde højdemeter venter forude.

Vi vrider gashåndtagene. Vejen er smal, asfalten en smule ujævn. Hvert sving afslører nye frodige dale, brusende vandfald og grønne bjergskråninger. 

Tordendragens Land

Bhutan kaldes Druk Yul – Tordendragens Land. Og det giver mening. Skyerne driver lavt mellem bjergene, og når vinden tager fat, føles det som et åndedrag fra de ældste tider. I disse næsten ubeboede bjerge kan fantasien slå rødder og vokse vildt. Hele 65 procent af Bhutan er dækket af skov og jungle.

I Tordendragens Land måles rigdom ikke i penge, men i lykke – bruttonationallykke. Det lyder som en floskel, men på motorcykel gennem Bhutan giver det pludselig mening. Ingen haster afsted. Ingen er forjagede. Man stopper op, og man kører først videre, når vejen igen er ryddet for nedstyrtede kampesten.

Vi kører ad landets snoede bjergveje. Koncentrationen er total. Ét forkert gearvalg, ét øjebliks uopmærksomhed … når baghjulet skrider ud, bliver man mindet om, at skæbnen altid har det sidste ord her i Himalaya. Luften er kølig og tynd, og motorerne arbejder støt, mens vi klatrer højere og højere.

På bjergpasset Chele La, i hele 3.988 meters højde, slukker vi maskinerne og slår støttebenene ned. Motorernes brøl afløses af vindens hvisken. Og af stilheden. Jomolharis 7.326 meter høje, gletsjerdækkede tinde tårner sig op i horisonten. Det er Bhutans tredjehøjeste bjerg, et helligt bjerg, der menes at være bolig for den beskyttende gudinde, Jomo.

Magi og sort humor

Vi gør holdt i en lille traditionel landsby. Husene har hvidkalkede vægge og tage af sort skifer. En husfacade er dekoreret med … farverige fallosser i alle størrelser. Ser vi rigtigt? De hænger over dørene, og om man vil:  ”pryder” murene.

“I Bhutan er disse fallosser lykkebringende symboler,” fortæller Sonam Dorji, vores bhutanesiske motorcykelguide. “De beskytter mod onde ånder og bringer frugtbarhed og held.” Jeg må se ud som et stort spørgsmålstegn. Sonam smiler og forklarer tålmodigt. 

Historien fører os tilbage til fortiden og Den guddommelige Galning, Drukpa Kunley, en buddhistisk munk, der prædikede Buddhas alvor og visdom med humor, alkohol og seksuelle symboler. “Det er både morsomt og dybt alvorligt på samme tid. Præcis som Bhutan selv,” griner Sonam.

Næste stop er det berømte fertilitetstempel, Chimi Lhakhang. Her kommer mange barnløse par for at blive velsignet. Et af ritualerne mod infertilitet går blandt andet ud på, at kvinden får spændt en tung, lykkebringende træfallos på ryggen og går rundt om templet med den. Ja, den er skam god nok!

Vi ser den store fallos-skulptur, som står på gulvet nær et alter. I templet bliver vi vist et fotoalbum med billeder af de mange par og de babyer, der er kommet til verden, efter at de er blevet velsignet her. Så måske virker det?

Guruen, der kom flyvende på ryggen af en tiger

Rejsens absolutte højdepunkt hænger på en lodret klippevæg: Tigerens Rede, Taktsang-klosteret. Et lille tempel, der synes at svæve 1.000 meter over dalbunden og hele 3.120 meter over havets overflade.

Ifølge legenden ankom Guru Rinpoche flyvende på ryggen af en tiger i det 8. århundrede. Guru Rinpoche var en indisk buddhistisk mester, som spillede en afgørende rolle i indførelsen af buddhismen i Bhutan. At kunne flyve på en tiger er et billede på evnen til at beherske voldsomme kræfter.

Templet er bygget til ære for denne guru, der ifølge sagnet sad her i en så dyb meditation, at de dæmoner og ånder, der levede i bjergene, måtte underkaste sig. De gik fra at være aggressive og truende naturkræfter til at tjene den fredfyldte buddhistiske religion.

Vi har parkeret motorcyklerne og fortsætter det sidste stykke op til Tigerens Rede til fods. Stigningen er hård, musklerne i benene syrer til, og pulsen banker. Da templet endelig dukker frem, klamrende sig til klippen, bliver vi helt stille.

Når vejen er målet

En motorcykelrejse gennem Bhutan handler ikke om at nå et mål, men om bevægelsen. Om rytmen mellem gashåndtag og gearskift, mens man glider gennem landskaberne.

Bhutan er et land, der ikke lader sig forcere i en fart. Det skal opleves langsomt – helst fra sadlen på en motorcykel og med god tid til at standse, slukke motoren og lytte til stilheden, mens bedeflagene blafrer, og Tordendragens Land roligt ånder omkring én.

Det erkender vi, da vi forlader Bhutan med Druk Air – som flyselskabet sjovt nok hedder – ikke på ryggen af en tiger.

FAKTABOKS – MOTORCYKELEKSPEDITION I BHUTAN

Motorcyklerne vi kørte på:

• Royal Enfield Himalayan 411 Kubik

Ikke den største motorcykel, men perfekt til Bhutans snoede landeveje.

Rejsearrangør:

• Dansk rejseselskab: MC ASIEN ApS.
• Turen var en pakkerejse inkl. internationale flybilletter, mad, overnatninger, motorcykelleje, benzin, måltider, dansk og lokal motorcykelguide, følgebil til bagagen, medrejsende mekaniker, visum til Bhutan – og meget mere.
• Næste motorcykelrejse gennem Bhutan finder sted i 2027. Medlemmer af MC Touring Club får 1.000 kr. i rabat ved at oplyse deres medlemsnummer ved tilmelding. Se mere på mcasien.com

Praktisk information om landet, Bhutan:

• Det er trygt at rejse i Bhutan, og der er god infrastruktur, i forhold til at landet er et udviklingsland, og gode hoteller i turiststandard i byerne Thimpu og Paro. Uden for byerne er overnatningsstederne mere enkle, men de storslåede naturoplevelser kompenserer til fulde.
• Størrelse: Bhutan er lidt mindre end Schweiz.
• Befolkning: Bhutan har omkring 790.000 indbyggere.
• Skovdække: Omkring 65–70 % af landet er dækket af skov og jungle.
• I Bhutan bruger regeringen ikke kun BNP, men også Bruttonationallykke (Gross National Happiness, GNH). Det går ud på at måle et lands udvikling ud fra borgernes trivsel og livskvalitet og altså ikke kun økonomisk vækst. GNH bygger bl.a. på: Mental og fysisk trivsel, sundhed og uddannelse, miljø og natur, kultur og gode styreformer. Tanken er, at økonomisk udvikling kun giver mening, hvis den gør mennesker lykkelige.
• Bhutan kaldes “Tordendragens Land” (på dzongkha, som er det officielle sprog i Bhutan). Tordendragen symboliserer styrke og beskyttelse af landet, en åndelig kraft knyttet til buddhismen samt til nationens identitet og suverænitet. I asiatiske sagn og myter er drager positive og beskyttende væsener. De symboliserer visdom og forbindes med naturens kræfter – især regn, torden og bjerge. Drager ses ofte som vogtere af land, templer og folk.

Anthony Jones er på motorcykelekspedition i Bhutan i Himalayas bjerge. Her sidder han på en Royal Enfield Himalayan med 411 kubik. I baggrunden ses Trongsa Dzong – en gammel fæstning langs den historiske Silkevej.

Christer Hasse fra Danmark kommer rundt i et sving og er i højt humor. I baggrunden ses det imponerende silkevejsfort Paro Dzong, i det bhutanesiske landskab.

På Royal Enfield gennem Bhutan og Himalayas bjerglandskaber. De hvide bedeflag i baggrunden er rejst af en lokal familie til minde om et afdødt familiemedlem. Det er tradition i Bhutan at rejse 108 hvide flag, forsynet med buddhistiske bønner, som blafrer i vinden og hjælper den afdødes sjæl videre mod det næste liv.

To unge buddhistiske munke forbereder en dekoration af orange tagetesblomster i et tempel ved Trongsa Dzong. Begge har de valgt et liv i klosteret.

En ung mor bærer sit lille barn på armen. De er iført deres fineste folkedragter og på vej ind i det lokale kloster i byen Trongsa, midt i Himalayas bjerge.

Det meste af kørslen gennem Bhutan foregik på asfalterede veje, men vi tog også et par afstikkere ad grusveje for at få mere spænding og eventyr!

En ung kvinde holder sit barn på armen. I Bhutan spiller familie og nære relationer en central rolle i hverdagslivet.

Besøg på en lokal skole i Phobjikha-dalen. Eleverne tog imod os med sang og dans – en rørende velkomst og et billede på den store gæstfrihed, vi mødte overalt i Bhutan.

Vi holder ind på en lille tankstation i vejsiden for at tanke.

Udrangerede benzinstandere fra nabolandet Indien står hensat på en tankstation i Bhutan.

Rødbrune rhesusaber sidder langs landevejen og tigger. De håber, at forbipasserende vil kaste frugt eller madrester til dem.

Små lerfigurer står på et klippefremspring langs vejen. De kaldes tsa-tsas og indeholder aske fra afdøde mennesker. Figurerne er fremstillet og placeret her for at hjælpe den afdødes sjæl trygt videre på rejsen mod det næste liv.

Vi runder et sving i de subtropiske bjerge, hvor et stort, mørkegrønt papaya-træ står. På grenene hænger endnu umodne, grønne papaya-frugter.

Dette er ikke for de krænse: tørret, stenhård bhutanesisk yakost hænger på snore i en landevejsbod. De lokale køber den og tygger på den, og det tager lang tid at få sat sådan en til livs, men sådan spiser man ost i Bhutan!

Hjemme hos en bhutanesisk familie. En lille pige sidder med et tæppe over knæene, spiser en bolle og varmer sig ved ildstedet. I forgrunden ses en rok, hvor der spindes garn fra yak-okser.

En ældre herre iført den traditionelle bhutanesiske folkedragt, en såkaldt gho. Størstedelen af befolkningen i Bhutan går dagligt klædt i traditionelle folkedragter.

Vi inviteres hjem til en lokal familie for at spise traditionel bhutanesisk mad. Foran huset tages et gruppebillede med hele familien og motorcyklisterne fra Danmark. Det var en hjertevarm oplevelse.

Frokost hjemme hos en lokal kvinde, Sherab Dem, og hende familie i Bhutan. Hun driver et lille gæstgiveri, og hendes mand har været kåret som Bhutans stærkeste mand, hvilket er dokumenteret med et stort diplom på væggen.

Det er ikke lutter meditation at være buddhistisk munk i det gamle Himalaya-kongerige Bhutan. Også hverdagens sure pligter, såsom opvask, skal passes.

Ved indgangen til et buddhistisk kloster hænger bedemøller, som drejes med uret. Ifølge traditionen får man lidt ekstra god karma på kontoen, hvis man drejer disse bedemøller og samtidig reciterer buddhistiske bønner.

Bhutan er et buddhistisk land, og overalt ses smukke templer og bedeflag. Her er vi i Ura-dalen i det østlige Bhutan i omkring 3.000 meters højde.

Vi holder ind i en lille landsby for at drikke en kop te. Landsbyens børn er meget benovede over motorcyklerne. Smil og grin opstår, selvom vi ikke taler samme sprog.

En kvinde fra Bhutan bærer et traditionelt næsesmykke. Hun tilhører folkeslaget Gurung. Næseringen bæres af gifte kvinder og viser deres sociale status. For eksempel er en guldring med ædelsten et tegn på velstand.

Bueskydning er nationalsport i Bhutan. Til venstre ses motorcykelguide Purna Ghalley, sammen med den danske motorcyklist Jacob Tue Larsen, der gør klar til at skyde. Vi afholder en hyggelig bueskydningskonkurrence i Phobjikha-dalen i cirka 3.000 meters højde.

Bueskydningskonkurrence i Himalaya. Her ses Jan Andersen, malermester fra Roskilde, koncentreret i oplægget til sit skud.

Udsigt over terrassemarker i Haa-dalen i det vestlige Bhutan. Her dyrkes ris, som snart er klar til at blive høstet.

Gilad Mizrahi kommer rundt i et sving på en Royal Enfield. På vejen ligger køer fra landsbyerne. I Bhutan lægger køerne sig ofte på asfalten, hvor de er fri for tæger og flåter i græsset. De lader til at være helt upåvirkede af trafikken.

Udsigt fra bjergpasset Pele La i Bhutan, cirka 3.900 meter over havet. I horisonten ses Jomolhari, der med sine 7.326 er Bhutans tredjehøjeste bjerg. Det menes at være bolig for den beskyttende gudinde, Jomo.

Maleri fra ladet af en lastbil i Bhutan: “Druk Gas”. Druk betyder drage. Lastbilen kører rundt med køkkengas.

Dette er ikke en cirkusvogn, men en helt almindelig lastbil i Bhutan. Den er dekoreret med lykkebringende religiøse symboler, som skal sikre held og en tryg rejse og nul uheld.

Druk betyder drage på dzongkha, det sprog, der tales i Bhutan. Her giver det mening: ”Druk” på en øldåse i et supermarked i Thimphu!

Druk Air er navnet på det nationale flyselskab, der flyver til og fra Bhutan. Druk betyder drage på dzongkhag – det sprog der tales i Bhutan

Vores motorcykelguide Sonam Dorji fremviser en gennemhullet skydeskive. Næsten hver landsby i Bhutan har sin egen bueskydningsbane, hvor der ofte afholdes konkurrencer. Bhutaneserne er fremragende skytter.

To meget unge buddhistiske munke har sat sig op på en Royal Enfield. Den ene holder styret og imiterer motorlyden med munden.

En stor erigeret fallos ”pryder” gavlen på et hus i Himalaya. Fallossymboler er lykkebringende og beskytter mod onde ånder i denne del af verden.

To erigerede fallossymboler er malet på en mur ved indgangen til et lille tempel i en landsby i Bhutan.

Det ikoniske buddhistiske kloster Taktsang, bedre kendt som Tiger’s Nest. Klosteret hænger dramatisk på en klippeafsats i 3.120 meters højde over havet – et af Bhutans mest imponerende syn.

Artiklens forfatter og fotograf: Villads Mortensen