– På motorcykel gennem Perus ørken, Andesbjergene og Amazonjungle

Fotoreportage
Tekst og billeder af Villads Kok Mortensen

Vi spænder hjelmene, drejer nøglerne og mærker vibrationerne fra motorerne. Og så ruller vi ud på
vejen langs Stillehavets kyst ved den lille fiskerby, Paracas. En flok langnæbbede pelikaner
skræmmes af lyden og letter, mens en let salt brise rammer ansigtet, og bølgerne slår rytmen an til
vores motorcykeleventyr.

Men den svale havbrise bliver hurtigt afløst af Atacamaørkenens varme og tørre åndedræt. Solen
hænger tungt over os, og støvet lægger sig over visiret, mens vi suser forbi kaktus-plantager i et af
verdens mest golde landskaber. Naturen er rå. Her er øde. Når vi stopper og slukker motorerne, er
der så stille, at vi kan høre den momentane tinnitus, som timer med vindstøj giver.

Kurs mod Andes og Amazonas

I horisonten ser vi Andesbjergene rejse sig – en kæmpe mur af jord, sten og evig sne. Vejen snor sig
som en anaconda op gennem skyerne. Luften bliver tyndere, hvert åndedrag er nu lidt tungere og
udsigten vokser sig mere svimlende for hver hårnålesving.

Fra bjergenes kølige, tynde luft suser vi ned i Amazonjunglens fugtige varme. Her bliver verden grøn
og levende igen: Papegøjerne skratter, og insekternes summen fylder luften. Her dufter der af jord,
regn og blomster. Vi kører på mudrede spor, krydser floder, baghjul skrider ud, og man når lige at
rette op, inden man falder. Adrenalin pumper i blodet på et splitsekund! At rejse er også at svede.

Inkaernes gamle rige

Vi sætter støttefoden ned for sidste gang i byen Cusco, inkaernes gamle hovedstad. De stenbelagte
gader og gamle spanske katedraler er en perfekt kulisse til en spaghettiwestern, hvor vi har

opstaldet vores jernheste midt i en pistolduel mellem den Gode og den Onde. Man kan ikke komme
videre herfra på motorcykel, så vi må tage et langsomt, blåt bumletog mod Machu Picchu. Inka Rail
kører langs den brusende Urubamba flod, der pisker gletsjernes turkise smeltevand til hvidt skum,
mens bjergtoppe glider forbi kupeens ruder.
I morgendisen lusker vi rundt mellem inka-ruinerne og her bliver vi pludselig lidt små – er vi virkelig
efter så mange tusindvis af kilometer kommet her til dette legendariske sted – eller er det noget, vi
drømmer? Knib dig ikke i armen, makker! Det kan jo være, at du vågner op til en grå regnvejrsdag
hjemme i Danmark. Så hellere blive her i drømmeland lidt endnu, ikke?

Stillehavets bølger bruser mod klipperne ved Islas Ballestas, tæt på byen Paracas. Dette marine-naturreservatet bliver ofte kaldt Perus mini-Galápagos – et paradis for søløver, pingviner og tusindvis af havfugle.

Brændingen slår hårdt mod klipperne langs Perus kyst, mens suler og fregatfugle dykker i den iskolde, antarktiske Humboldtstrøm efter stimer af sardiner – et dagligt skue i Stillehavets fiskerige farvande.

En søløve hviler sig på et klippefremspring, der er farvet hvidt af guano – fuglemøg. Søløverne er nataktive jægere, men sover trygt i solen om dagen og ænser ikke de nysgerrige både, der passerer tæt forbi.

Midt i Atacamaørkenens tørre vidder finder vi lidt skygge ved en forfalden café. Efter timer i sadlen er et hvil i den sparsomme skygge en kærkommen pause fra den brændende sol

Frank Thomsen fra Nordjylland er på to hjul gennem Peru. Hjemme i Nordjylland driver han og fruen det populære bikerhotel ved Gøl, Bikers Barn.

En kaktusplantage i Atacamaørkenen gemmer på noget sært: små hvide cochenillelus, der lever af planterne og leverer en af verdens mest kostbare naturfarver. Denne lille skjoldlus har været dyrket i århundreder, allerede af inkaerne, på grund af dens intense røde pigment.

Når man knuser en af de små lus fra kaktusplanten, flyder en intens rød farve frem. Cochenille- farven har været brugt i århundreder og findes i dag i alt fra kosmetik til tekstiler. Cochenille var engang en af de vigtigste eksportvarer fra det spanske kolonirige og er stadig eftertragtet for sin naturlige, holdbare farve og for at være et alternativ til syntetiske farvestoffer.

Fra luften åbenbarer Nazcaørkenen sine mysterier: enorme geoglyffer skabt af en oldtidskultur for tusindvis af år siden. Her ses den berømte abe, tegnet med en enkelt streg gennem stenørkenen.

Panamericana skærer sig tværs gennem Nazcaørkenens arkæologiske område – et moderne spor gennem et landskab fyldt med gåder, som stadig fascinerer arkæologer og rejsende fra hele verden.

En dansk motorcyklist spejder ud over Atacamaørkenens golde vidder – et af jordens tørreste steder og et sandt paradis for eventyrere på to hjul.

På Altiplano, 4.500 meter over havet, brænder solen skarpt, mens en kølig vind hvirvler støvet op fra de endeløse veje.

Tæt på en flok alpakaer i Andesbjergene. De er ét af fire kameldyr, der lever her: alpaka, lama, vikunja og guanako. Alpakaens bløde uld bliver til tekstiler, mens kødet serveres på lokale restauranter.

Jorge Polack, blandt venner kaldet “Coco", er turens peruanske motorcykelguide. Han har brugt sit liv på at vise sit storslåede hjemland frem til motorcyklister fra hele verden, og han kender alle de bedste veje.

Turens medrejsende kekaniker, Carlos, pumper luft i et motorcykeldæk, mens chaufføren, Raul, støtter hjulet. Følgebilen er en uundværlig del af ekspeditionen.

På motorcykel gennem Amazonas’ tætte, grønne jungle. Amazonjunglen er verdens største regnskov. Her kan man møde alt fra brøleaber, jaguarer til lyserøde floddelfiner, og regnskoven er lige så uforudsigelig, som den er betagende.

Flyvemos (Tillandsia på latin), et epifytisk plantemos, der lever af fugt og luftens næring – naturens eget kunstværk på ledningerne i byen Urubamba, i inkaernes Hellige Dal.

Machu Picchu: Inkaernes forsvundne by og i dag et af verdens syv vidundere. Byen blev opslugt af tågeskoven, undgik de spanske erobrere og står i dag som Sydamerikas mest ikoniske ruinby. Hvis spanierne havde opdaget Machu Picchu i 1500-tallet, er det meget sandsynligt, at byen ville være blevet jævnet med jorden, og stenene brugt til at bygge kirker og haciendaer, som de gjorde med de fleste andre inka-byer. Machu Picchu står nu bevaret som et unikt vindue til inkariget.

Marianne Stampe er, efter eget udsagn, “på sit livs drømmerejse”. Sammen med sin mand Frank, driver hun Bikers Barn.

En lokal forretningsmand tanker sin buggy i den lille fiskerby Paracas ved Stillehavskysten.

En rusten pickup vidner om Stillehavskystens barske klima. Saltmættet havgus tærer alt metal langs denne kyststrækning.

Henrik Nielsen fra Danmark oplever Sydamerika på motorcykel for første gang, og her ved Stillehavskysten mærkes friheden under åben himmel for alvor.