12 dage på motorcykel fra Mandalay, byen, der er udødeliggjort i Kiplings poesi, via Inle-søen i 1100 meters højde til tempelbyen Bagan på de varme sletter.

Fra tropisk lavland, over bjergkæder, langs floder og bondesamfund, hvor der på landevejene er flere oksekærrer end personbiler. Og herfra med kurs mod Chin-delstaten, hvor stammefolk lever i landskabet omkring bjerget Mount Viktoria, der knejser med sine 3.053 meter over havets overflade.

Sydvest for Mandalay ligger Bagan, det berømte 42 km² store sletteområde, som er lokaliteten med mere end 3.000 gamle, buddhistiske templer. Da vi lige inden solnedgang kørte gennem området, hvor de karakteristiske, spidse tempeltårne popper op i det flade slettelandskab, havde stedet et fortryllende og næsten uvirkeligt skær over sig.

Ved Inlesøens bred, cirka 900 meter over havets overflade, parkerede vi motorcyklerne og steg over i en lang, smal træbåd med påhængsmotor for at udforske området. Denne 116 km² store ferskvandssø er omgivet af grønne, frodige bjerge. På søen lever Intha-folket i pælehuse, og i de karakteristiske, flydende haver bliver der dyrket alt fra tomater til appelsiner. De lokale fiskere praktiserer en akrobatisk rostil her på Inlesøen: De står op i båden og ror med det ene ben snoet om åren, så de har begge hænder fri til at sænke fiskeruserne ned i vandet.

De snoede bjergveje i landskabet, der omgiver Inlesøen, er det rene slaraffenland for motorcyklister.
Og da der ikke er meget trafik, kan man give den gas i svingene.

Befolkningen i Burma bekender sig overvejende til buddhismen, og skal man opleve blot en af landets storslåede helligdomme, så er den 98 meter høje, guld- og juvelbesatte Shwedagon-pagode i hovedstaden Yangon (Rangoon), det bedste bud: helligdommen knejser over byen på en bakke ved navn Singuttara, og uanset hvor i Yangon, man befinder sig, kan man altid orientere sig i forhold til den gyldne pagode.

Shwedagon-pagoden er 2.500 år gammel, og den blev bygget som en sarkofag til et relikvie, otte hår fra Buddha, der ifølge myten levede og døde i Indien ca. samtidig med, at denne pagode blev opført.

Udsigt over bjerglandskab og et buddhistisk kloster i delstaten Chin. Området åbnede for turisme så sent som i år 2000, men det er ikke mange turister, der har fundet vej hertil endnu. Her er bjergrigt, og stedet er befolket af stammefolk, der er kendt for deres specielle ansigtstatoveringer.

Vi kom hertil ved at køre vestpå fra tempelbyen Bagan, gennem lavlandet til vi ramte bjergene, hvor vejene begyndte at sno og bugte sig, og luften blev klar og kølig. Tæt herved ligger bjerget Mount Victoria, der med sine 3053 meter er det højeste i Chinstaten, og det højeste punkt på denne mc-rejse.

En burmesisk bondefamilie driver kvæg og kører med oksekærre ned ad vejen til Mandalay. Når man først er kommet ud af byerne og kører ad de små veje, så er dette det mest anvendte køretøj for de lokale, og på lange strækninger så vi flere oksekærrer end personbiler.

En lokal kvinde ryger på en bambuspibe. Hun tilhører bjergstammen Månefolket, der lever i det østlige Burma. Billedet er fra en lille landsby, hvor vi gjorde frokoststop. Traditionen med ansigtstatoveringer stammer fra den tid, hvor den burmesiske konge kunne gøre krav på at gifte sig med sine kvindelige undersåtter.

Ansigtstatoveringer gjorde, at disse kvinder ikke var attraktive at have som en del af det fine, kongelige hof. Hver stamme har sine helt egne karakteristiske mønstre og symboler.

Dette er ”vinkælderen” i et pælehus i en landsby befolket af stammefolk. Lerkrukkerne indeholder den lokale brændevin, som er lavet på hirse. Krukkerne er forsejlet med bivoks.

Jordveje og mulighed for offroad-kørsel gennem skove af rododendrontræer på vej op ad bjerget, Mount Viktoria, der med sine 3053 meter er Chin-statens, og denne motorcykelrejses, højeste punkt.